Reality7. april 2020

Elvira Pitzner afslører stor nyhed

Diamantprinsessen Elvira Pitzner afslører i dag tirsdag, at familien officielt er gået i gang med at optage ny sæson af "Diamantfamilien"
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/elvira.png
 (Foto: Kim Matthiesen)

Det afslører hun i et nyt Instagram-opslag, som hun har delt med sine mere end 178.000 følgere i anledningen af søsteren Thalias 27-års fødselsdag.

- Hurraaaa for min elskede søster, som fyldte 27 år i går. Ps. Vi er gået i gang med at filme til en nye sæson af DF ("Diamantfamilien" red.), skriver den blonde skønhed.

Dermed er det altså blevet bekræftet, at det populære realityprogram vender tilbage til skærmen endnu en gang. Det bliver programmets fjerde sæson.

Se Elviras Instagram-opslag her:

Artiklen fortsætter under opslaget...

Elvira er datter af diamanthandleren Katerina Pitzner. Sammen medvirker de i dokumentarserien "Diamantfamilien", hvor vi desuden også følger Katerinas to andre døtre, Thalia og Ophelia.

Elviras mor er også lige nu aktuel i programmet "Over Atlanten". Et program der har resulteret i massevis af romantiske spekulationer om forholdet mellem Katerina og musikeren Wafande. Katerina har dog afvist, at der er tale om, at parret er blevet kærester.

Det vides endnu ikke, hvornår den nye sæson af "Diamantfamilien" vil blive udgivet.

Sponsoreret indhold