Reality31. maj 2021

Elvira Pitzner afslører sine planer: Farvel til Dubai

Lige nu lever Elvira Pitzner et eksklusivt liv Dubai, men henover sommeren siger den danske tv-kendis farvel til ørkenstaten og vender snuden mod mere hjemlige himmelstrøg.
For at kunne vise dig denne video, beder vi dig acceptere marketing og statistik cookies.

Elvira Pitzner lever et liv i sus og dus i Dubai sammen med kæresten Milad, men snart vender hun hjem.

For selv om livet på første klasse er lækkert, så længes diamantdatteren efter at komme hjem.

Den danske tv-kendis har afsløret sine sommerplaner, og her bliver det ikke til mange timer i ørkenstaten.

- Jeg skal være i Europa nærmest hele sommeren, og jeg kommer til at tage mine hunde med. Jeg skal hjem og besøge min familie og mine venner, fortæller Elvira på sin Instagram-story og fortsætter:

- Vi har fået en nyt hjem – et ekstra hjem – i Spanien, så der kommer jeg også til at tilbringe en masse tid.

Artiklen fortsætter under billedet...

https://imgix.seoghoer.dk/media/article/20201213_mr_elvira_pitzner_06_0.jpg
 Foto: Mikael Rieck

Elvira kommer til at tilbringe sommeren i mere hjemlige omgivelser end Dubai (Foto: Mikael Rieck)

Frøken Pitzner afslører ikke, hvor meget hun kommer til at være i Danmark, men sikkert er det, at hun savner familie og venner. Det er dog ikke den eneste grund til, at hun vender sommersnuden hjem sammen med sine hunde Eddie og Noona.

- Dubai er simpelthen for varmt om sommeren, plus der er ikke noget bedre end dansk og europæisk sommer, slår Elvira fast.

Diamantdatteren fortæller ikke, om kæresten Milad rejser med hende til Danmark og Spanien i løbet af sommeren.

Sikkert er det dog, at Elvira skal have sine hunde, som allerede er godt berejste, med sig hjem.

- Jeg glæder mig så meget, og nu har jeg fået styr på alle papirerne til hundene, slutter hun af.

Sponsoreret indhold