Reality 18. marts 2020

Eks'en raser efter brud: - Nadja har taget det hele

"Paradise Hotel"-godten Nadja Hansen og "Robinson"-fyren Loco Puriya annoncerede for få dage siden, at de er gået fra hinanden. Parret havde ellers lige fundet sig en fælles lejlighed, som Nadja - ifølge Loco - nu har tømt for ting
Foto: Thomas Laursen

Bruddet mellem realitydeltagerne Nadja Hansen og Loco Puriya er langt fra gået smertefrit, ser det ud til.

For at kunne vise dig denne video, beder vi dig acceptere marketing og statistik cookies.

Det er blot et par dage siden, at "Paradise Hotel"-baben afslørede, at hun og "Robinson"-gutten ikke længere er kærester.

Siden har Nadja været på jagt efter et sted og bo, hvilket hun åbent søgte om på sin Instagram-profil.

I mellemtiden har hun dog boet i den lejlighed, som hun og Loco ellers lige havde fået og indrettet sammen. Men den trænger nok til en ny indretning nu, hvis man skal tro Loco.

- Jeg er i min lejlighed efter en uges tid, hvor Nadja har fået lov til at være her, indtil hun fandt noget at bo i, indleder bokseren en længere monolog på sin Instagram-story.

Artiklen fortsætter under billedet...

Foto: Lotta Lemche/TV3

Loco blev kendt, da han medvirkede i 2018-udgaven af "Robinson Ekspeditionen" (Foto: Lotta Lemche/TV3)

Overleveren har boet et andet sted, mens Nadja har været i lejligheden, hvor hun samtidig ledte efter et nyt sted at bo.

- Hun har fundet noget nu, og jeg sagde til hende, at hun bare kunne tage det, hun havde lyst til. Det skulle jeg nok ikke have sagt, griner Loco i videoen og fortsætter:

- Jeg kan se, at hun har rippet hele lejligheden. Hun har taget alt, hvad der var. Hun har endda taget en helt ny lampe, jeg havde købt.

I hans Instagram-story kan man tydeligt mærke, at Loco ikke er helt tilfreds med situationen, selv om han prøver at tage det hele med et smil.

- Det er, hvad det er. Når man giver folk en lillefinger, så tager de hele armen, runder Loco af.

Sponsoreret indhold