Reality14. oktober 2022

Eks'en dater Line Maria: Sille Nimholm sender stikpille til David Jarsbo

At David Jarsbo nu dater Line Maria Busk har overrasket de fleste, og det får nu også hans ekskæreste Sille Nimholm til at sende en stikpille afsted
For at kunne vise dig denne video, beder vi dig acceptere marketing og statistik cookies.
Sille fortalte på den røde løber til åbningen af "Horror in the old aquarium" om, hvordan det var at sidde over for ekskæresten David til retsmægling.
 Video: Dan Mariegaard

Bølgerne er gået højt mellem Sille Nimholm og David Jarsbo, siden "Paradise Hotel"-vinderne gik fra hinanden, kort før finalen blev vist på tv.

Efter finalen lovede David, at han alligevel vil dele de 500.000 kroner i præmiepenge med Sille, men det har han siden trukket tilbage.

Det har nu fået et retsligt efterspil, og for nylig mødtes ekskæresterne til retsmægling, da Sille stadig gør krav på halvdelen af pengene. Det var selvsagt ikke den sjoveste situation at sidde i for de to.

- Jeg tror, der er mange, der kan genkende, at det ikke er fedt at se sin eks i nogle situationer, siger Sille til SE og HØR på den røde løber til åbningen af "Horror in the old aquarium".

Sille Nimholm, David Jarsbo
Sille og David gik fra hinanden få dage før, finalen i "Paradise Hotel" blev vist på skærmen.
 Foto: Søren Jul Lamberth

Herefter falder snakken på, at David nu for alvor er kommet videre efter bruddet med Sille. Han dater nemlig reality-deltageren Line Maria Busk.

Sille slår fast, at hun stadig er single, men det betyder ikke, at hun ikke er kommet videre.

- Jeg er kommet meget videre, det er slet ikke det, siger Sille og kommer derefter med lidt af en stikpille til David:

- Jeg kan godt klare at komme videre selv, jeg behøver ikke hjælp fra andre til det.

Sille Nimholm
Sille er stadig single efter bruddet med David.
 Foto: Søren Jul Lamberth

Og Sille er bestemt ikke færdig med stikpillerne til David.

- Jeg kan godt stå på egne ben, og jeg er ikke bange for at være alene, siger hun.

Se hele interviewet med Sille øverst i artiklen!

Sponsoreret indhold