Efter vanvittig sæson: Det vidste du (måske) ikke om ”The Ultimatum”
SPOILER ALERT: Denne artikel indeholder spoilers fra den første sæson af ”The Ultimatum”
Serien fik en helt vanvittig afslutning, hvor flere bomber blev smidt blandt de medvirkende, men seerne står alligevel tilbage med en del ubesvarede spørgsmål.
For eksempel hvorfor April altid taler om sig selv i 3. person, hvorfor deltagerne kun drikker af sølvglas og hvor pokker de boede henne under eksperimentet?
Vi giver dig alle svarene herunder!
Fik de selv lov at vælge, hvem de ville være sammen med?
Til trods for at det er et realityprogram, der skal afspejle virkeligheden, så er det ikke altid, at reality er lig med virkelighed.
Skaberen bag ”The Ultimatum”, Chris Coelen, forsikrer dog, at alle parrene, der var med i programmet, rent faktisk var kærester, og at ingen tvang dem til at vælge, hvem af de andre, de skulle være sammen med.
– Vi havde en del par oppe at vende, inden vi valgte de endelige. Vi legede ikke matchmaker, det klarede de helt selv. Men vi ønskede jo selvfølgelig, at alle dem der ville være med følte, at de, i hvert fald på papiret, ville finde en de kunne være interesserede i, forklarer han i et interview med E! News.
Inden castet blev valgt snakkede producerne bag med både deltagerne, men også deres venner og familie for at få verificeret forholdet mellem dem.
Hvor boede parrene?
I programmet bliver det flere gange hørt, hvordan deltagerne snakker om, at de kan rende ind i hinanden, mens de bor sammen med en anden end deres partner.
Det ser også ofte ud som om, at det er på et hotelværelse de forskellige er blevet indlogeret. Men hvordan boede de egentlig?
Artiklen fortsætter under billedet
Rae Williams og Zay Wilson var et af de par, der deltog i programmet. De gik siden hver til sit. Foto: Netflix
Ifølge skaberen så sørgede produktionen for at huse alle parrene i et fælles huskompleks.
– Vi ønskede at give dem et neutralt sted at være, for det ville være underligt at bo med en fremmed. Nogle af parrene boede jo også sammen inden eksperimentet, og nogle gjorde ikke. Så vi ville gerne give dem en frisk start og et ukendt sted, så de ikke ville gå rundt og finde deres nye partners ekskærestes ting rundt omkring.
Hvad var der i deres velkomstpakke på sengen?
Da alle parrene første gang kommer ind i deres hjem for de kommende tre uger, kan der i flere scener spottes en lille form for velkomstpakke på sengen.
Men hvad gemte der sig indeni?
– Det var bare en lille housewarming gave, vi gav dem alle. Vi ville gerne, at der skulle være noget klar, hvis de nu ønskede at lave noget sjovt, nappe en drink eller spille et spil.
Hvad skete der i virkeligheden, da Zay og Colby var i byen?
Bølgerne går højt mellem Zay Wilson og Colby Kissinger i afsnittet, hvor alle drengene mødes for at snakke deres oplevelse igennem.
Men i stedet for at have fokus på, hvordan det går dem individuelt, så langer Colby hurtigt ud efter Zay og anklager ham for at have sendt en kvinde hen til ham for at kysse ham.
Artiklen fortsætter under billedet
Colby kom ud for en del modvind af sin partner, Madlyn, da det gik op for hende, hvordan han agerede, når de to ikke var sammen. Foto: Instagram
I programmet bliver det hurtigt ord mod ord – for havde Colby ret, eller var der ikke hold i historien?
– Ville jeg have elsket, hvis der havde været kamera på? Er det sandt, at Zay forsøgte at få kvinden til at kysse med Colby, eller var det bare Colby, der gjorde det af egen fri vilje? Selv om vi alle gerne ville vide det, så tror jeg, at det ofte kan være lige så spændende ikke at vide det, lyder det fra Chris Coelen.
De tidlige frierier
Programmet var dårlig nok startet, før både Hunter Parr og Nathan Ruggles havde friet til hver deres kæreste, hvilket efterlod serien med kun fire par i stedet for seks.
Men var det meningen, at eksperimentet skulle slutte allerede inden, det var begyndt for de to par?
Artiklen fortsætter under billedet
Både Lauren Pounds og Nathan Ruggles (tv.) samt Hunter Parr og Alexis Maloney (th.) endte med at blive forlovet, inden eksperimentet rigtig gik i gang. Foto: Netflix
– Vi ønskede ikke at sige til dem, at de kunne gøre det eller det på bestemte tidspunkter. Sandheden er, at de kommer ind som par, og jeg siger til dem i starten, at jeg er ligeglad med, hvordan de ender med at forlade programmet. Det, der betyder mest for mig er, at de alle sammen ender med at tage den helt rette beslutning, fortæller skaberen.
Derfor ser glassene så genkendelige ud
Ligesom i ”Love Is Blind”, som Chris Coelen også er skaberen af, så drikker de medvirkende hele tiden af de samme glas i sølv.
– Jeg ELSKER guldglassene i ”Love Is Blind”, og jeg syntes, at ”The Ultimatum” skulle have noget lignende, noget som folk genkender showet på baggrund af, og derfor blev det til sølvglassene.
Artiklen fortsætter under billedet
Foto: Netflix
Hvorfor er de alle sammen så unge?
Det gik vist ingens næse forbi, at størstedelen af de medvirkende er under 30. Ifølge skaberen er det sket helt naturligt.
– Hvis man oprigtigt skal kunne blive interesseret i en fra et af de andre par, så tror jeg, det kræver, at man er lidt det samme sted, forklarer han, mens han understreger, at lysten til at blive gift i en ung alder klart er mere tydeligt i visse dele af landet.
Det er dog siden kommet frem, at flere af de medvirkende i programmet ikke havde den alder, som Netflix har givet dem.
Alexis Maloney star beskrevet som 25 i programmet, mens hun i virkeligheden er 27. Det samme gør sig gældende for Lauren Pounds, der bliver skrevet som værende 26 i programmet, men hun var 29, da optagelserne blev lavet, og i dag er hun 30.
Kommer der en ny sæson?
Dette er muligvis spørgsmålet, som de fleste har ventet på svar på, og bare rolig – der kommer som minimum en anden sæson.
Ifølge skaberen så vil den anden sæson have mere fokus på homoseksuelle par, dog flest kvindelige par, lyder det.