Reality27. april 2020

Efter undskyldning: Fie Laursen reklamerer igen for kontroversiel dating-app

Influenceren omtaler igen sugardating - noget hun ellers tidligere har været ude at undskylde for
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/20190903_mho0667.jpg
 Foto: Martin Høien

Det skete, efter hun havde fået massiv kritik for at reklamere for den kontroversielle dating-app Todayters, som kalder sig selv for "Danmarks nyeste og mest seriøse sugardating-platform".

Men nu tyder det på, at skandalebloggeren har glemt alt om den shitstorm, for nu reklamerer hun igen for app'en på sin Instagram story.

I sin story bruger hun på intet tidspunkt ordet "sugardating", men hun fortæller om en funktion på app'en, hvor man kan sælge sine ting:

- Du kan sælge dine f*cking sokker, eller din trøje, du kan sælge dine trusser, for der er nogle mennesker, der godt kan li' det. Der kan du tjene nogle hurtige penge, fortæller hun sine over 342.000 følgere, der fortrinsvis er i det unge segment.

Den 23-årige blogger nævner også, at app'en er kontroversiel, men til det har hun også et svar:

- Jeg ved godt, at Todayters har delt vandene lidt rundt omkring, og jeg vil bare sige, det er, hvad man gør det til. Du sætter dig selv i den situation, du kommer til at være i.

Sidste måned var Laursen ellers ude at undskylde for, at hun reklamerede for sugardating:

- Jeg har lyst til at banke mit hovede ned i tasterne, imens jeg skriver dette indlæg. Er det mit ego, der hader når andre får ret? Eller er det fordi, jeg har indset, jeg endnu en gang har begået en fejl, som bliver diskuteret i hele landet, indledte Fie i et blogindlæg, som havde titlen "Sugardating reklame... Undskyld!".

Sponsoreret indhold