Reality30. juni 2020

Efter udskudt bryllup: Nu jubler realityparret Julie von Lyck og Steffan Bak

”Paradise”-fyren og ”Divaer i junglen”-baben fandt kærligheden tilbage i 2013. Nu kan de endelig få deres drømmebryllup
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/sh-83140.jpg
 Foto: Thomas Laursen

Danmark stiftede første gang bekendtskab med den nu 30-årige Julie von Lyck tilbage i 2010, da hun deltog i den sjette sæson af TV3-succesen ”Paradise Hotel”.

Siden har vi set hende i andre realityprogrammer som ”Divaer i junglen” og ”For lækker til love”, men i 2013 var det pludselig slut med reality-tv.

I stedet fandt hun kærligheden i ”Paradise”-fyren Steffan Bak, der selv var med i den ottende sæson af programmet.

I september sidste år faldt han på knæ, og hun sagde "ja".

De to skulle derfor have været nede af kirkegulvet den fjerde juli i år, men på grund af coronavirussen, valgte realityparret – som så mange andre kommende brudepar – at flytte festen, selvom håbet fortsat var at kunne holde det ønskede sommerbryllup.

https://imgix.seoghoer.dk/julie_von_lyck_pressemoede_dvaer_-_mkael_rieck-min.jpg
 Foto: Mikael Rieck

Julie og Steffan har været som to dråber vand, siden de fandt hinanden efter deres deltagelse i "Paradise Hotel". Foto: Mikael Rieck

Problemet var bare, at lokationen først havde ledige tider til vinter.

Men i starten af maj fik parret den måske bedste besked længe. For stedet havde fået et par aflysninger, og nu var der pludselig mulighed for, at Julie og Steffan kunne få deres drømmebryllup i august.

- Det var en kæmpe glæde og lettelse, og vi er så glade for, at vores bryllup endelig bliver en realitet, fortæller Julie til Realityportalen.

Og det er ikke kun stedet og datoen, der nu endelig er i hus, også kjolen er fundet og passet til.

Det skriver Julie på sin Instagram-profil.

Udover at parret snart kan kalde sig mand og kone, så er det heller ikke længe siden, at de kunne kalde sig husejere.

For tilbage i vinters kunne realitybaben fortælle til Ekstra Bladet, at de to lige havde købt bolig i Aarhus C med udsigt til både vand og skov.

Sponsoreret indhold