Reality3. juni 2022

Efter Teitur Skoubos dom: Nu taler Teresa Ovenberg

For første gang sætter Teresa Ovenberg ord på, hvordan den seneste tid har været, siden Teitur Skoubo blev dømt for voldtægt
Teresa Ovenberg sætter nu ord på, hvordan den seneste tid har været for hende 
Teresa Ovenberg sætter nu ord på, hvordan den seneste tid har været for hende
 Foto: Søren Jul Lamberth

– Mit liv er fuldstændig vendt på hovedet, og det havde jeg ikke forberedt mig på.

Mange medier skriver for tiden om Teitur Skoubo, der i sidste uge fik 2,5 års fængselsstraf efter han blev kendt skyldig i voldtægt, en dom han efterfølgende har anket. En der til gengæld ikke har været meget i rampelyset er Teresa Ovenberg, der var kærester med Teitur under retssagen.

I onsdags fortalte hun på sin Instagram, at hun var træt af, sociale medier var for polerede, og man kun viste de gode sider. Hun sagde blandt andet, at hun var i sit livs største krise, men ikke viste det.

Ydmygende

Men nu åbner hun lidt op for, hvordan det har været at stå på sidelinjen, mens hele ens liv bliver diskuteret i medierne i et interview med SE og HØR.

– Det er nok den hårdeste tid, jeg har været igennem. Jeg kan godt mærke, at det her er noget, der kommer til at påvirke mig i meget lang tid, fortæller hun til SE og HØR.

– Det er så ydmygende, at det hele er offentligt. Det er meget sårbart at snakke om det, og jeg tror ikke, der er særlig mange, der kan sætte sig ind i det jeg går igennem for tiden.

Både Teitur og Teresa er fra Færøerne. De har begge deltager i programmet "Ex on the beach".
Både Teitur og Teresa er fra Færøerne. De har begge deltager i programmet "Ex on the beach".
 Foto: Privat

Teresa fortæller, at de fleste folk, hun møder, er søde ved hende, men hun har også oplevet, at folk har råbt ad hende, når hun går på gaden.

– Det er skræmmende, og jeg kan mærke, at det gør, jeg ikke er helt klar til at gå ud offentligt. Jeg har mest lyst til at flytte tilbage til Færøerne og starte på en frisk – helt anonymt.

Hun har dog besluttet, at hun i stedet flytter fra hende og Teiturs lejlighed i Spanien og til København. Her vil hun arbejde på sine drømme og et projekt, hun er i gang med samtidig med, hun er tættere på venner.

Alle må ytre sig

Teresa fortæller, at hun ikke har lyst til at snakke om Teitur i interviewet, selv om hun godt ved, folk meget gerne vil høre hendes mening om det hele.

– Alle har lov til at ytre deres holdninger, det er forståeligt, man har brug for at komme ud med den, når det er så alvorlig situation. Jeg modsiger ikke nogens mening – tværtimod, fortæller hun.

Selv snakker hun aldrig om sagen eller deler sin egen mening, men hun vil gerne være bedre til at fortælle sine over 100.000 følgere på Instagram, hvordan glansbilledet ikke er retvisende, på trods af hun fortæller, hun er blevet beskyldt for at være opmærksomhedskrævende, når hun deler sine tanker og følelser.

Mange realitystjerner har taget afstand fra Teitur siden dommen og derved også Teresa. Men nogen af dem, hun stadig er tæt med er Sinan Dingo fra "Paradise Hotel" og Samira Osman fra "Singletown". De tre fulgtes også til årets Reality Awards.
Mange realitystjerner har taget afstand fra Teitur siden dommen og derved også Teresa. Men nogen af dem, hun stadig er tæt med er Sinan Dingo fra "Paradise Hotel" og Samira Osman fra "Singletown". De tre fulgtes også til årets Reality Awards.

– Jeg plejer at holde lidt igen, når det er sådan noget personligt, eller hvis jeg fortæller om, at det går dårligt, men jeg kunne faktisk mærke, at folk var positive omkring min story forleden. De kunne lide budskabet, fortæller hun.

Teresa holder stadig mange ting privat, men vil dog gerne give folk lidt forståelse for, hvad det er, hun går igennem for tiden, så hun også kan få tid til selv at komme sig over hele oplevelsen.

– Det her forløb har været hårdt. Intet mindre end virkelig hårdt. Jeg vil gerne finde ro og få lov til at håndtere mine følelser, passe på mig selv og fokusere på mine drømme.

Teresa vil ikke udtale sig om, hvorvidt hende og Teitur stadig er i et forhold, da hun mener, det er for privat og sårbart at dele nu.

Sponsoreret indhold