Reality17. april 2023

Efter to måneders ammekamp: Maria Mainz fra "Årgang 20" kaster håndkædet i ringen

Det har været et stort ønske for “Årgang 20 “-stjernen, at hun kunne amme sin lille datter
Selv om Maria havde ønsket sig at kunne amme sin datter, så er det naturligvis vigtigst for hende, at lille Nora trives.
Selv om Maria havde ønsket sig at kunne amme sin datter, så er det naturligvis vigtigst for hende, at lille Nora trives.
 Foto: Kaspar Wenstrup

Den stod på ren babylykke hjemme i hos Maria Brask Mainz, da hun og familien på årets første februardag blev beriget med en lille pige, der har fået navnet Nora.

Herefter var planen – og drømmen ikke mindst – at det lille vidunder skulle ammes.

Men nu, to måneder senere, er det desværre endnu ikke lykkes for Maria, afslører hun til sine mere end 87.000 følgere på Instagram.

Og der er ingen tvivl om, at det ellers var “Årgang 20 “-stjernens helt store drøm:

– Mit største ønske var, at jeg kunne amme Nora. Ikke fordi der er noget galt med flaske, det fik Louie også, men jeg ville det bare så meget, lyder begyndelsen af opslaget, hvor Maria således refererer til sin søn, der heller ikke blev ammet.

Maria Mainz havde taget lille Nora med på besøg i SE og HØRs "Sladderministeriet".
Maria Mainz havde taget lille Nora med på besøg i SE og HØRs "Sladderministeriet".
 Foto: Kaspar Wenstrup

Maria Brask Mainz forklarer videre, at lille Noras interesse for amning i den grad var dalene, efter hun også fik smag for flasken:

– Men, det gik desværre ikke. Hun blev ved med at tabe sig. Jeg prøvede alt, hvad jeg overhovedet kunne, men så snart vi begyndte at give flaske ved siden af, så blev brystet mindre og mindre interessant.

– Så nu er hun flaskebarn, og hun TRIVES og tager på, og det er jo heldigvis det vigtigste, lyder det fra Maria, der videre understreger, at hun udmærket er klar over, “at en god mor ikke sidder i brysterne”.

Kamp om opmærksomhed

Selv om den lille familie selvsagt er lykkelige for det sidst ankomne medlem, så er det, som om det har været en anelse vanskeligt for storebror Louie at dele sine forældre med lille Nora.

– Jeg tror ikke, han er helt tilfreds. Jeg tror, han nød det, da det bare var os tre, lød det fra Maria Brask Mainz, da hun sammen med Stephanie Siguenza få uger efter fødslen gæstede SE og HØRs “Sladderministeriet”.

– Men jeg tror, han er begyndt at acceptere det lidt. Så det er dejligt.

Du kan se hele episode 18 af “Sladderministeriet” med Maria Brask Mainz og Stephanie Siguenza Henckel her:

Eller lytte til afsnittet som podcast her:

Sponsoreret indhold