Reality22. februar 2022

Efter "Luksusfælden": Så meget bruger Marianne på cola og smøger i dag

Hun drak seks liter cola og røg en hel pakke smøger hver eneste dag – men så kom "Luksusfælden" forbi. Nu afslører Marianne, hvordan det står til med forbruget i dag.

Marianne fik et chok, da "Luksusfælden"s eksperter fortalte hende, at hun hver måned brugte næsten 4.000 kroner på cola og cigaretter.

I dag har den gældsramte aalborgenser skåret kraftigt ned på forbruget, der dagligt lå på en hel pakke smøger skyllet ned med seks liter af den brune sukkerdrik.

– Jeg har fået helt styr på det og betalt en masse af det, jeg skulle. Og så har jeg fået skrevet ekstravagter fast ind i mit vagtskema hver måned, så jeg ved, hvad jeg har at gøre godt med, fortæller Marianne til SE og HØR.

– Det er faktisk rart

Det er seks måneder siden, "Luksusfælden" var forbi hende, og eksperterne linede kassevis af cola op.

Artiklen fortsætter under billedet …

https://imgix.seoghoer.dk/media/article/luksusfaelden-s28-pg_6214dad8e8232.jpg
 Foto: NENT

Det har gjort en kæmpe forskel for Marianne at være med i "Luksusfælden". Foto: NENT

– Mit colaforbrug er sat meget ned. Nu drikker jeg halvanden liter om ugen, og det er noget, jeg køber til weekenden, og så er det dét, forklarer hun.

– Det er faktisk rart. Jeg er ikke så oppustet og træt længere, fordi jeg nu får ordentlig mad. Før var jeg ikke sulten, fordi jeg drak så meget cola. Så der følger en masse positive ting med. Jeg er mere glad, aktiv og har energi, så jeg er også ude at gå ture og sådan noget.

Og cigaretterne er helt væk. Dog med en erstatning.

– Smøgerne er helt væk, og det er gået fint nok. For så har jeg en damper. Der kan jeg selv bestemme nikotinmængden og sætte den ned lidt efter lidt. Jeg bruger 250 kroner om måneden på den, for det er, hvad en flaske koster, fortæller Marianne, der samtidig forsikrer os om, at det også er helt slut med at låne og få penge fra forældrene.

Du kan se "Luksusfælden" på Viaplay og hver tirsdag aften på TV 3.

Sponsoreret indhold