Reality10. oktober 2020

Efter katastrofestart: Nu skal Irina redde Faustix

Dj'en Faustix har bestemt ikke fået en god start på "Vild med dans", hvor han to gange i træk har fået næstlavest point af dommerne. Nu skal hans hustru Irina Olsen hjælpe ham på ret kurs
For at kunne vise dig denne video, beder vi dig acceptere marketing og statistik cookies.

10 point i første show og 11 point i andet er facit for Faustix og dansepartneren Asta Björk.

Det er bestemt ikke en drømmestart for stjerne-dj'en, som nu to uger i træk har fået de næstlaveste karaktere af dommerne. Og det behager bestemt ikke den 31-årige hitmager.

- Jeg er min egen værste kritiker, fordi jeg vil gerne præstere, og jeg vil rigtig gerne gøre Asta glad. Jeg vil gerne gøre folk omkring mig glade, og jeg vil virkelig gerne gøre min kone derhjemme glad, fortæller Faustix om sin hustru Irina Olsen og fortsætter:

- Hun er min største støtte igennem alt det her. Det er hele min familie for den sags skyld. Jeg har al den støtte omkring mig, jeg skal bruge.

Irina har en fortid som skøjteprinsesse og er konkurrencemenneske ind til benet. Derfor er hun ikke tilfreds med gemalens sløje placering, så nu skrider hun til handling.

Artiklen fortsætter under billedet...

https://imgix.seoghoer.dk/20201009_hjp9683a.jpg
 Foto: Hanne Juul

Asta og Faustix har fået en hård start på "Vild med dans" pointmæssigt (Foto: Hanne Juul)

- Irina er jo en benhård skøjteprinsesse, så det der med at ligge andensidst, det har hun ikke prøvet. Hun har vundet medaljer, så jeg får nok lige et par tricks, når jeg kommer hjem, afslører Morten.

Både dj'en og hans dansepartner er yderst tilfredse med, at Irina kan hjælpe til med at få Faustix op i dansetabellen.

- Hun er så god og har sendt sådan nogle coaching-beskeder i løbet af dagen. Jeg er kæmpe fan af det, fortæller Asta.

Artiklen fortsætter under billedet...

https://imgix.seoghoer.dk/storage_1/media/dma_2019_tsl_20191017_0189_0.jpg
 Foto: Thomas Laursen

Irina skal redde Faustix fra et tidligt "Vild med dans"-exit (Foto: Thomas Laursen)

Der er altså flere ting, som Irina kan hjælpe sin kære mand med. Og den hjælp tager dj'en imod med åbne arme.

- Jeg tror, jeg skal direkte hjem i bootcamp hos fru Olsen i at smile og den slags. Det skal nok blive godt, tror jeg, slutter Faustix af.

Du kan se et interview med Asta og Faustix i toppen af artiklen!

Sponsoreret indhold