Reality28. marts 2021

Efter halvanden måned som kærester: Christel Trubka og Asbjørn Nielsen flytter sammen

Det er ikke længe siden, at realityparret breakede deres romance, men allerede nu er de klar til næste skridt i forholdet
For at kunne vise dig denne video, beder vi dig acceptere marketing og statistik cookies.

Selvom der i mange måneder florerede rygter om, at "Ex on the Beach"-tyren Asbjørn Nielsen og "Singletown"-baben Christel Trubka havde en romance, afslørede de først for halvanden måned siden, at de officielt var blevet kærester.

Men selvom forholdet stadig er i den spæde start, er realityparret allerede klar til at tage det næste skridt og flytte sammen.

Det bekræfter de begge overfor SE og HØR.

Indtil nu har de to tv-kendisser mere eller mindre boet sammen på en skifteordning hos både Christel i København og Asbjørn i Kolding.

Derfor ser de frem til en mere permanent løsning, hvor de begge skal bo i hovedstaden.

- Det er jo en hyggelig tur til Jylland, men jeg tror nu, jeg bliver glad for at slippe for den, siger en begejstret Christel Trubka.

Det betyder dog også, at Asbjørn kommer til at forlade den trygge tilværelse i hjembyen Kolding.

- Det er jo nyt, at sådan en jyde skal til København. Men mange af mine venner fra Kolding og fra Ex ("Ex on the Beach, red.) bor i København. Så det er faktisk bare tættere på for mig jo, siger han.

Det mest naturlige

Det er et stort skridt i parforholdet at flytte sammen, og for Asbjørn og Christel sker det også hurtigere, end de i første omgang havde regnet med.

Men de er begge sikre på, at det er den helt rigtige beslutning - selvom det er gået hurtigt.

- Det faldt sgu meget naturligt. Vi er bare glade for hinanden, og det går godt. Det føles rigtigt for os, siger Asbjørn, og Christel stemmer i.

- Hvis det går for langsomt, så er der måske også noget galt med det. Hvorfor skulle man gå og vente, hvis noget føles rigtigt?, siger hun.

- det skal vi lige have snakket om

Selvom parret lige nu flyver på en lyserød sky, er de også bevidste om, at der naturligvis opstår konflikter og udfordringer, når man flytter sammen.

https://imgix.seoghoer.dk/chriasb.jpeg
 Foto: Privat

Foto: Privat

- Jeg er meget ordensmenneske, oo puderne skal jo stå rigtigt, ikke? Det skal jeg måske lære at skrue lidt ned for, siger Christel.

Asbjørn har dog en lidt anden bekymring. Det drejer sig om husstandens tredje beboer.

- Den største udfordring bliver nok Christels hund. Vi er nok lidt forskellige omkring, hvad en hund må, og hvad en hund ikke må. Det skal vi lige have snakket om. Men det går sgu nok, siger Asbjørn.

Sponsoreret indhold