Reality6 timer siden

Droppet på tv: Emil Søgaard fra "Bachelorette" klar til seriøst forhold

Han er 30 år og helt færdig med at være single. Og så har Emil Søgaard fra "Bachelorette" fået en ny tilgang til dating efter programmet
Emil S viser mesterværket frem efter croquisdate med Emma.
 Video: TV 2

LÆS OGSÅ: Emil Søgaard afslører: Afvist af Emma uden for kameraet

Det var lige ved at blive rigtig godt mellem Emil Søgaard og Emma Sofie Nielsen. Men desværre for sent for bejleren, der af bacheloretten blev droppet til fordel for Anton og Victor Emil.

Til SE og HØR fortæller 30-årige Emil Søgaard, at han stadig er single og leder efter kærligheden.

Men mens jagten har været indstillet, mens programmet har kørt, håber han nu at få opfyldt drømmen om at finde en kæreste, der kan flytte ind i lejligheden på Nørrebro i København.

- Det håber jeg sgu. Jeg gider ikke være single længere. Nu har jeg en god sommer foran mig, og så må jeg se, hvad der sker.

- Jeg leder efter en megasød pige, der er klar til et rigtigt seriøst forhold. Jeg er lige fyldt 30 år, og jeg er klar til at tage nogle skridt i livet.

Efter ”Bachelorette” er Emil klar til at tage endnu flere chancer både i livet, men også i forhold til dating.

- Jeg er blevet bedre til at sætte ord på, hvordan jeg har det, for det bliver man lidt presset til dernede. Og så har jeg lært, at man godt kan kaste sig ud på dybt vand uden at dø af det – og bunde, selv om man ikke nødvendigvis tror det.

Til daglig arbejder Emil Søgaard med søgemaskineoptimering i et marketingbureau.
Til daglig arbejder Emil Søgaard med søgemaskineoptimering i et marketingbureau.
 Foto: TV 2

- Det vil jeg tage med mig, når jeg møder noget angstprovokerende eller grænseoverskridende: Ikke at smutte eller sige nej tak, men at kaste mig ud i det. Det bliver en spændende tid.

Sponsoreret indhold