Reality22. juni 2023

Dramatisk reaktion efter nat med bachelorette: Han kan ikke tillade sig at være sur

Der er drama i "Bachelorette"-villaen, da Boris finder ud af, at Stig har overnattet med Mette. Til SE og HØR sætter Stig nu ord på situationen
For at kunne vise dig denne video, beder vi dig acceptere marketing og statistik cookies.
SE OGSÅ: Stig med overraskende udmelding: – Ikke med i "Bachelorette" for at finde kærligheden.
 Video: Kaspar Wenstrup/Sladderministeriet

Stig kommer svævende tilbage i villaen, efter han har været centrum for Mette Sommers allerførste overnatningsdate i "Bachelorette".

Her bliver han taget imod af blandt andre Boris, der havde svært ved at tro på, at Mette kunne finde på at sove med en anden.

Lyt også til "Sladderministeriet" med Mette og Julie som gæster:

– Inden overnatningsdaten var Boris sygt foran på point, og Mette er også mere aktiv i sin relation til ham, fortæller Stig Henriksen, der godt kan sætte sig ind i den frustration, vi ser fra Boris Hiort i programmet.

– Jeg synes ikke, han overreagerer. Jeg kan godt forstå, det er sårende for ham, at Mette sover sammen med mig, hvis han er følelsesmæssigt investeret. Det spidser hele tiden til, og der kommer flere og flere følelser.

Stig smiler i forgrunden med rosen fra Mette Sommer, mens Boris i dagens roseceremoni har det noget strammere.
Stig smiler i forgrunden med rosen fra Mette Sommer, mens Boris i dagens roseceremoni har det noget strammere.
 Foto: Lotta Lemche

Selv er Stig flyvende efter at have deltaget i programmets hidtil længste date, der slutter af med, at han synger "Isn't she lovely" for Mette ved morgenbordet, inden de to skilles.

– Da jeg kommer hjem i villaen, er jeg lidt vild med hende.

Er du bange for Boris' reaktion?

– Nej, det er jeg ikke. Han kan ikke tillade sig at være sur. Jeg ved godt, at han nok ikke er helt glad. Jeg ville også selv have tænkt "hvad fanden sker der?", hvis jeg havde været i villaen, og Mette allerede havde brugt nøglen på en anden.

Tænkte på Boris

Da Mette Sommer hev nøglen frem og spurgte, om Stig ville overnatte, var Boris’ ansigt noget af det første, der poppede op i hans hoved.

– Boris sagde til mig, inden hun havde inviteret mig på date, at hvis Mette gav nøglen til en anden, så ville han smutte. Derfor tænkte jeg straks på Boris, forklarer den aarhusianske charmebøf.

– Jeg overvejede at spørge hende ”hvad med de andre fyre?”. Bagefter tænkte jeg, at jeg ikke skulle være så respektfuld, at jeg satte mig selv til side.

Sponsoreret indhold