Divaer i junglen21. maj 2018

Caroline smidt ud lige før finalen: Hellere det end at tabe finalen

Caroline blev den første der skulle forlade Ecuadors jungle i aftenens finaleafsnit af "Divaer i Junglen"
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/game_18.jpg
 Foto: TV3

"Divaer i Junglen" finder i aften sin vinder, men inden finaleafsnittet rigtigt nåede at komme igang var Caroline Petersen blevet sendt ud af junglen.

Det var vennen Dennis, der gav hende dødsstødet, da han stemte på hende.

- Jeg er rimeligt overrasket. Jeg vidste godt at Roed og Maja ville stemme på mig, men at Dennis gør det, havde jeg slet ikke set komme. Jeg hader Dennis, jeg synes han er en fucking idiot, sagde Caroline umiddelbart efter udsmidelsen.

I dag er hun dog glad for, at hun måtte forlade programmet dagen før finalen.

- Det er selvfølgeligt ærgerligt, men hellere blive smidt ud dagen inden, end at tabe i finalen. Man kan sige, at jeg havde prøvet at tabe i en finale før, så det havde jeg ikke behov for at prøve igen, fortæller Caroline til SE og HØR og hentyder til hendes deltagelse i "Paradise Hotel", hvor hun godt nok vandt finalen, men blev snydt for pengene af partneren Mathias.

Hun kigger dog kun tilbage på deltagelsen med positive tanker.

- Det har været en sjov oplevelse. Jeg vil sige, at jeg gjorde det mere for oplevelsen. Da jeg tog afsted havde jeg aldrig regnet med, at jeg ville komme så langt. Jeg havde aldrig regnet med, at jeg ville overleve så mange dage i en jungle, fortæller Caroline.

Opholdet i junglen har heller ikke ødelagt forholdet til nogle af de andre deltagere, som Caroline er glad for, at hun har lært at kende.

- Det er ikke sådan, at vi ses, men jeg kan da godt skrive med dem. Jeg synes, jeg har god kontakt med stort set alle, fortæller Caroline til SE og HØR.

Se øjeblikket, hvor Caroline bliver smidt ud, herunder

Artiklen fortsætter efter klippet

Videoen til denne artikel er efterfølgende fjernet af Viafree

Med finalen i "Divaer i junglen" er det også slut med det drama, der har været igennem det meste af sæsonen. Drama, som Caroline i den grad har været en del af.

På holdet var det specielt dramaet mellem Caroline og Rikke på den ene side, og Janni Ree på den anden, der fik skældsordene til at flyve.

Men der har også været drama med deltagere, der valgte at forlade junglen af egen fri vilje.

Sascha Klæstrup måtte forlade junglen, da hun kom til skade med sin iskiasnerve, mens Janni Ree selv valgte at forlade junglen.

- Jeg har fortrudt. Big time, fortalte Janni til SE og HØR efter sit exit.

Det er også blevet til et farvel til Fie Laursen og Johnny inden finalen.

Både Fie Laursen og Johnny blev sendt ud af de andre deltagere. I Fies tilfælde var det hendes egen holdkammerat Maja, der gav hende dødsstødet.

- Det er egentlig af nogle grunde, man ikke rigtig ser på TV. Fie har det med at brokke sig utroligt meget bagom kameraet, sagde Maja Bebe til SE og HØR om Fie Laursen exit i "Divaer i junglen", da hun havde sendt Fie ud.

Se øjeblikket, hvor Caroline fortalte til SE og HØR, at Janni Ree havde været en kælling, i videoen herunder

Videoen til denne artikel er efterfølgende fjernet fra YouTube

Sponsoreret indhold