Det var hurtigt! Niels Erik Wegger fra "Landmand søger kærlighed" afslører kærestens navn

LÆS OGSÅ: Efter "Landmand søger kærlighed": De er sammen – eller single – i dag
Det er blot fem dage siden, at Niels Erik Wegger fra denne sæson af "Landmand søger kærlighed" på Instagram afslørede, at han har fundet kærligheden på ny, efter at det ikke lykkedes at finde kærligheden i programmet.
Dog var han dengang ikke klar til at fortælle, hvem landmanden havde kigget på, da Amors pil ramte ham.
Parret havde indtil videre valgt at leve uden for rampelyset, lød begrundelsen.
Tirsdag aften, bedst som sæsonafslutningen af "Landmand søger kærlighed" er rullet over skærmen, har Niels Eik Wegger alligevel valgt at løfte en smule af sløret for, hvem den hemmelige kæreste er.
På hans Instagram-profil har han repostet en story, hvor et par hjerter er sat foran et billede med en smuk buket roser.
Storyen er oprindeligt postet af en kvinde ved navn Michelle. Hun gemmer sig dog bag en lukket profil, så i denne omgang er navnet, alt vi må nøjes med.
Det lignede ellers kærlighed ved første blik, da Niels Erik Wegger og Christina Lykke Pedersen speeddatede i ”Landmand søger kærlighed”.
Men uenigheder om, hvornår Christina skulle flytte til gården gjorde, at landmanden sluttede forholdet - endda på SMS.