Reality17. februar 2022

Det så du ikke på tv: Mia Wagner fortryder efter "Løvens hule"

Mia Wagner trækker i land efter ugens afsnit af "Løvens hule". – Jeg kom ind til et møde, og så sagde hun, at hun havde fortrudt, fortæller iværksætter
For at kunne vise dig denne video, beder vi dig acceptere marketing og statistik cookies.

Meget er sket, efter optagelserne til dagens afsnit af "Løvens hule". For selv om iværksætteren Josefine Bjørn Knudsen forlader studiet uden en eneste investering i virksomheden "Min Kreative Verden" – men med legater og en hjælpende hånd – ser virkeligheden helt anderledes ud i dag.

Det fortæller den 27-årige iværksætter til SE og HØR.

– Jeg begyndte at arbejde lidt sammen med Mia. Men kun online på grund af corona. Så en dag har jeg mit første fysiske møde med hende og hendes partner i Nordic Female Founder, Anne, siger Josefine Bjørn Knudsen.

– Jeg kom ind til et møde, og så sagde hun, at hun havde fortrudt, fortæller iværksætteren.

Artiklen fortsætter under billedet …

https://imgix.seoghoer.dk/mia_wagner_loevens.png.png
 Foto: DR

Mia Wagner fortryder efter "Løvens hule". Foto: DR

– Og jeg tænkte bare "NO".

– Men så skyndte hun sig at sige, at hun havde fortrudt, hun ikke havde INVESTERET.

Store drømme

Josefine Bjørn Knudsen har derfor fået den investering, hun beder om i "Løvens hule": 60.000 kroner for 15 procent af virksomheden.

Det skete i slutningen af september og altså cirka en måned efter iværksætterens deltagelse i DR-programmet.

Artiklen fortsætter under billedet …

https://imgix.seoghoer.dk/nordic_female_founders_dec21_252.png
 Foto: Min Kreative Verden

Josefine Bjørn Knudsen og Mia Wagner. Foto: Min Kreative Verden

I dag har Josefine Bjørn Knudsen kontorplads hos Nordic Female Founders, og kort inden Mia Wagners investering åbnede iværksætteren også sin egen butik i Silkeborg.

– Det er så dejligt at være inde hos Nordic Female Founders, der er så mange, der er eksperter på deres område, og mange, der tør drømme stort for én. Og så får jeg sindssygt meget hjælp.

Eget forlag og nye produkter

Min Kreative Verden har siden "Løvens hule" udvidet hækleforretningen med strik, og Josefine Bjørn Knudsen har udover kage- og hæklebogen udgivet en hæklejournal, som kunderne kan bruge som dagbog for deres egne hækleprojekter.

– Jeg udgiver også på mit eget forlag nu, og så er jeg ved at udvikle mine egne strikkepinde og hæklenåle, siger den kreative iværksætter.

https://imgix.seoghoer.dk/dr-0636600.jpg
 Foto: DR

Josefine Bjørn Knudsen fra Min Kreative Verden startede allerede i 2014 en anonym hækleprofil på Instagram. – Dengang var jeg bange for, hvad andre tænkte, men nu er det jo megatrendy at lave håndarbejde, siger iværksætteren.

Sponsoreret indhold