Reality2. december 2023

Det kan der ske, hvis Elvira Pitzner taber utroskabssag i Dubai

Andre europæiske kvinder er tidligere dømt til fængselsstraf, efter domstolen i Dubai har kendt dem skyldige i utroskab
Elvira Pitzner er anholdt i Dubai.
Elvira Pitzner er anholdt i Dubai.
 Foto: Mikael Rieck

LÆS OGSÅ: Elvira Pitzner er flyttet hjem: Kryptisk om kærligheden

SE og HØR erfarer denne uge, at tv-personligheden er blevet fanget af lovens lange arm i forbindelse med et ophold i Dubai.

Anholdelsen skal være sket på baggrund af en anmeldelse om utroskab og tyveri.

Det er før set i De Forenede Arabiske Emirater, at europæiske kvinder er straffet med tid bag tremmer for at være utro, så hvis Elvira Pitzner når så vidt, at hun taber en eventuel retssag, kan hun risikere fængsel.

I 2009 blev en britisk kvinde idømt tre måneders fængsel for at have været utro – plus udvisning af emiratet efter afsoningen. Ifølge Berlingske nåede kvinden, Marnie Pearce, at anke to gange inden.

Hendes egyptiske eksmand – og faren til hendes to børn – beskyldte hende for at være utro med en britisk mand. Marnie Pearce selv sagde, at de kun var venner.

Elvira Pitzner til Knæk Cancer.
Elvira Pitzner til Knæk Cancer, hvor hun var en af de kendte, der tog telefoner under showet.
 Foto: Lars H. Laursen

I 2013 blev en norsk kvinde idømt 16 måneders fængsel for sex uden for ægteskabet og falsk vidneforklaring. Det skete, efter Marte Dalelv anmeldte en voldtægt i Dubai. Heldigvis blev hun benådet og fik sit pas igen, så hun kunne rejse hjem til Norge, skriver DR.

Elvira Pitzner er bosat i Danmark og var på ferie i Dubai, da anholdelsen skete.

Ifølge SE og HØRs oplysninger er det ekskæresten Milad Saadati, som har anmeldt hende til politiet i ørkenstaten. Han fortæller også selv, at han har meldt Pitzner-datteren for tyveri og utroskab.

Det skyldes, at Elvira og Milad – ifølge ham – blev muslimsk gift, da de to boede sammen i Dubai.

SE og HØR følger sagen.

Sponsoreret indhold