Reality28. august 2025

Derfor har Thomas fra "Gift ved første blik" aldrig fået børn

"Gift ved første blik"-deltager Thomas Clausen har i dag affundet sig med, at han ikke kommer til at få sine egne børn
Thomas Clausen har haft håbet på børn - men det er ikke en uforløst drøm, siger han.
Thomas Clausen har haft håbet på børn - men det er ikke en uforløst drøm, siger han.
 Foto: DR

LÆS OGSÅ: "Gift ved første blik"-par fanget af kameraet: Prøvede at skjule første kys

Som ung hørte Thomas Clausen sin mor fortælle en veninde, at selv om han var hendes yngste søn, så ville han sikkert få børn først. For han var jo så god med dem.

- Det har jeg så i hvert fald modbevist, siger "Gift ved første blik"-deltageren til SE og HØR.

- Det har noget at gøre med, at jeg altid har været glad for børn og arbejdet med dem, siger den 48-årige gom.

I programmet bliver han matchet med Mette, der har to døtre.

Selv har Thomas en hund.

- Jeg er onkel til fem, og vi har temmelig mange børn i familien. Men årsagen til, at det aldrig er mig selv, der har fået, er simpelthen bare, fordi jeg ikke har fundet den partner, hvor det var det naturlige valg eller skridt.

Thomas har gerne villet have børn. Men han begræder ikke, at det aldrig er sket. Og nu er børn ikke længere på tapetet.

Til gengæld sagde han til eksperterne, at han gerne ville have en partner, der havde børn.

- Jeg har i en længere periode haft et ønske om at få børn, hvor jeg håbede på det. Men det er også noget, jeg har reflekteret over i mange år. Nu har jeg vænnet mig til tanken om, at det ikke er relevant længere.

- Jeg går ikke med et uforløst ønske om at få egne børn. Det er jeg helt afklaret med.

Hvordan det kommer til at gå Thomas, hans brud og hendes to børn, kan du se i "Gift ved første blik" hver torsdag på DR og DRTV.

Sponsoreret indhold