Reality2. september 2025

Derfor genbruger TV 2 damerne i "Landmand søger kærlighed"

I årets sæson af "Landmand søger kærlighed" er der ikke blot to bejlergengangere - de dater også den samme mand. Nu forklarer TV 2
Lars S speeddater to erfarne bondemandsbejlere i sæson 12 af "Landmand søger kærlighed".
Lars S speeddater to erfarne bondemandsbejlere i sæson 12 af "Landmand søger kærlighed".
 Foto: TV 2

LÆS OGSÅ: Er tredje gang mon lykkens gang? Derfor VIL Alexanndra have en landmand

Da Alexanndra i 2024 trådte ind for at date Svend i "Landmand søger kærlighed", lod man i programmet seerne vide, at hun havde søgt før. Hun havde nemlig skrevet et brev til Niels Erik i en tidligere sæson.

Men i år er der anderledes stille omkring bejlerens genkomst.

Det er tredje gang, Alexanndra Christensen prøver lykken i "Landmand søger kærlighed", men det skal man som seer selv hitte rede i. I programmet præsenteres hun som en ny deltager - i virkeligheden er hun en erfaren realitystjerne med mere end en håndfuld programmer i rygsækken.

I samme flok som Alexanndra er Winnie Topp. De skal begge bejle til Lars S - som tilsyneladende ikke ved, at han her har inviteret to "landmandstossede" kvinder på speeddate.

Men det er altså intet problem, mener TV 2, som i et skriftligt svar forklarer, hvilke tanker man har gjort sig om at sende Alexanndra ind for tredje gang og på den måde genbruge bejlere.

- Alle har mulighed for at skrive til landmændene. Vi giver altid én ekstra chance til dem, der har mod på at finde kærligheden, og som bliver udvalgt til speeddate, lyder det for kanalen.

SE og HØR har også spurgt, hvorfor genbrugen ikke adresseres over for seerne, men den del har TV 2 udeladt at svare på.

Alexanndra og Winnie selv er ikke i tvivl om, hvorfor de har søgt. De har nemlig fundet ud af, at det er lige præcis en landmand, de har brug for i deres liv.

Læs mere herunder.

Sponsoreret indhold