Natascha Linea har brugt 2.000 kr. på søns gaver

Foto: Dan Mariegaard

Det kan godt være, at der ikke står pengetræer på rad og række i hendes have.

Men Natascha Linea fra ”De Unge Mødre” er ikke i tvivl: Hendes børn skal have gaver og mange gaver, når de fylder år.

Så i aftenens afsnit af Kanal 4-programmet afslører den unge mor da også, at hun har brugt en del penge på sønnen Novah, der kan fejre sin ét års fødselsdag.

- Altså jeg går egentlig ikke så meget op i pengene, eller hvor meget gaverne koster, jeg går op i, hvad de mangler, og hvad de bliver glade for, fortæller Natascha Linea i ”De Unge Mødre”, inden hun tilføjer, præcis hvor mange penge hun har brugt på gaver til hendes søn:

- I år har jeg nok brugt omkring 2.000 kroner på gaver til Novah til hans fødselsdag. Det er vigtigt for mig at give mine børn gaver og mange gaver. Jeg tror, det handler om, at min far altid har haft fast arbejde, og han har altid kun haft to børn, fortæller Natascha Linea.

Du kan se klippet, hvor hun fortæller om sønnens gaver, i klippet nederst i denne artikel.

Det er ikke længe siden, at den unge mor afslørede, at hun havde fået et job. Natascha Linea er begyndt som avisbud – et job, hvor hun kan tage både sønnen Novah og datteren Lia med.

- Jeg har fået nyt arbejde. Og er virkelig glad for det. Selvom mange af jer nok ikke mener det er et “Rigtigt” arbejde så mener jeg at det er det! – Jeg starter allerede om en uge. Og glæder mig helt til at komme i gang igen! Og self skal Lia og Novah med, skrev Natascha Linea på sin blog i begyndelsen af august.

Der kommer til at ske en del omvæltninger for Natascha Linea, der også har besluttet at droppe dyrepasseruddannelsen for i stedet at tage en HF-uddannelse.

- Jeg har altid gerne ville tage den vej, men jeg har aldrig turde tro på mig selv, jeg har aldrig troet, jeg var klog nok, aldrig troet på, at jeg virkelig godt kunne, men nu tror jeg nok på mig selv til at kaste mig ud i det, jeg har altid ønsket at få den skide hue på, som beviser, jeg har kæmpet mig igennem en Hf eksamen, og at jeg rent faktisk dur til noget, skrev Natascha Linea på sin blog tilbage i juni.

Natasha Linea fødte sønnen Novah tidligt om morgenen den 21. marts sidste år efter en rimelig hurtig fødsel hjemme i ”De Unge Mødre”-deltagerens eget hjem.

Selv om den unge mor fik opfyldt drømmen om at føde hjemme, måtte hun og Novah dog køres på hospitalet kort tid efter.

Der opstod nemlig komplikationer i forbindelse med fødslen.

- Jeg mistede dog mellem 1 og 2 liter blod da moderkagen ikke ville løsne sig og blev derfor kørt på Kolding sygehus hvor jeg blev kørt direkte på operationsstuen og lagt i fuld narkose, fortalte den unge mor på Facebook kort efter fødslen.

I forvejen har Natascha Linea datteren Lia.

Du kan se klippet fra aftenens afsnit af ”De Unge Mødre” herunder:

Og herunder kan du se et galleri med billeder af Natasha Linea:

Natascha Linea

Find din favorit kendis her:

Fra forsiden
Close