De unge mødre21. januar 2018

Nadia-Shila indlagt i USA: Fødslen er sat i gang

Nadia-Shila fra ”De Unge Mødre”, der venter barn med sin HIV-smittede kæreste, er blevet indlagt på hospitalet og har fået sat fødslen i gang, fordi den lille pige har nået en kampvægt på fem kilo
Nadia Shila
 (Foto: Jacob Heinel Nielsen)

Nadia-Shila bliver om kort tid mor til en lille pige. Det står klart, efter at den unge mor for kort tid siden blev indlagt på hospitalet i USA, hvor hun har fået sat fødslen i gang.

Det fortæller Nadia-Shila på sin Instagram-profil, der følges af næsten 30.000.

- Vi blev i går eftermiddags indlagt til igangsættelse da lillepigen er skidt til 5 kg, og derfor gerne skal ud snart, så efter en nat med ballonkateter, har de nu sat ve-drop op, som så småt er begyndt at virke og har siddet siden klokken 10.45 i formiddags, skriver den kommende mor og tilføjer:

- Jeg skal nok love jer at opdatere når hun er ude og vi har sundet os. Please lad være med at lytte til rygter.. Når jeg føder skal JEG nok fortælle det. En igangsættelse er jo en langvarig proces så min inaktivitet her på Instagram skyldes at vi lige nu lader op til fødslen og nyder hinanden så godt man nu kan på et hospital, skriver den kommende mor.

Nadia-Shila venter den lille pige sammen med kæresten Jeremy, der er HIV-smittet. Parret mødte hinanden, mens Nadia-Shila levede som hjemløs på gaden i Los Angeles.

Nadia-Shila har tidligere fortalt, at kæresten Jeremy blev smittet, da han var misbruger og delte nåle:

- Min kæreste har været stofmisbruger, hvor han fixede. Der har han på nogle tidspunkter delt nåle med den eks, som havde HIV, har Nadia-Shila tidligere fortalt i programmet.

- Han har haft det på fornemmelsen i noget tid. Jeg fik ham faktisk til at gå ind og tage en test for det.

- Jeg har ikke noget imod, at han har HIV, fordi det er ikke en dødsdom mere. Der findes medicin, og det kan få ham helt derned, hvor han ikke smitter. Jeg er blevet testet to eller tre gange, og jeg har alle gangene været negativ, fortalte han i et tidligere afsnit af ”De Unge Mødre”.

https://imgix.seoghoer.dk/storage_1/media/nadia2.jpg
 (Foto: Jacob Heinel Nielsen)

Nadia-Shila og kæresten Jeremy. Foto: SE og HØR

Livet har slået op til flere dramatiske kolbøtter for Nadia-Shila fra ”De Unge Mødre”.

Sidste sommer valgte hun at forlade Danmark til fordel for Los Angeles. Hun havde håbet på et godt liv i Guds eget land – men levede altså i en længere periode som hjemløs under en motorvejsbro, hvor hun tjente til dagen og vejen ved at tigge penge fra gavmilde forbipasserende.

Nu har den unge mor heldigvis fået fast bolig, hvilket kom på et belejligt tidspunkt, når den lille pige altså snart melder sin ankomst.

Nadia-Shila har også sønnen Kyle fra et tidligere forhold. Sønnen blev dog tvangsfjernet af de amerikanske myndigheder, da Nadia-Shila ankom til USA. Kyle blev efterfølgende sendt tilbage til Danmark, hvor han nu bor sammen med sin far.

Lige nu kan man følge Nadia-Shila i DR3-dokumentaren "Hjemløs på Instagram", hvor Nadia-Shila fortæller om sit liv som kommende mor og hjemløs i USA.

Du kan se billeder af hende i galleriet herunder:

Nadia-Shila fra De Unge Mødre

Sponsoreret indhold