"De unge mødre"s nye pige: Medicinen åd mine tænder

Natascha Linea venter sit andet barn - men faderen vil ikke med til fødslen. (Foto: AOP)

Natascha Linea venter sit andet barn - men faderen vil ikke med til fødslen. (Foto: AOP)

Foto: Dan Mariegaard



Normalt er unge menneskers tænder som kridhvide perler på en snor, men ikke Natascha Lineas. Den unge kommende mor, der netop har debuteret i Kanal 4-successerien "De unge mødre" har et yderst medtaget tandsæt. Det er dog hverken medfødt eller skyldes dårlig hygiejne.

- Jeg er født med svær astma og bronkitis. Jeg var indlagt over flere gange og fik stærk medicin, som er skyld i, at ligemeget hvad jeg gør, kan jeg ikke få mine tænder helt hvide, fortæller hun til seoghør.dk.

"De unge mødre"-Nanna: Dater tidligere narkosmugler

Som om det ikke var nok, mistede hun sin ene fortand under en bilulykke.

- Da jeg var omkring otte-ti år, kørte min farfar galt med mig og min lillesøster i bilen. Vi kørte ind i et stakit, og jeg bankede mit hoved ned i instrumentbrættet og fik slået min ene fortand løs. Senere på dagen faldt den helt ud, og da den kun havde været ude i kort tid, prøvede tandlægen at sætte den fast igen.


Når Natascha Linea smiler afslører hun den manglende fortand (Foto: Dan Mariegaard)

Tandlægens reparationsforsøg virkede efter hensigten, men kun for en midlertidig stund.

- Da jeg var omkring de 13 år, var jeg inde ved tandlægen i et andet ærinde, og der kunne de se, at min tand, som de havde sat op, var død, og at den ville blive helt sort, hvis den fik lov at blive siddende, så jeg kom fuld narkose og fik trukket tanden ud.

Det har været galt med tænderne længe, men det har endnu ikke været muligt at rette op på skaderne.

- Jeg har ikke har været udviklet nok til, at de kan lave det. Så lige nu går jeg bare og venter på, at jeg skal føde, så de kan komme igang med at lave det, fortæller Natascha Linea.

Læs meget mere om Natascha Linea og Bent i det SE og HØR, der er på gaden på næste torsdag!

"De unge mødre": Victoria har smidt 14 kilo

Find din favorit kendis her:

Udvalgt til dig
Fra forsiden
Close