De unge mødre3. februar 2015

"De unge mødre"-Victoria: Sonny og jeg bliver aldrig kærester

Kærligheden mellem Victoria og Sonny er helt slut
Af af

Amanda Sisse tjener fedt på bloggen



Først var det skoldhedt mellem Victoria fra "De unge mødre" og Sonny Ditlevsen. Så var det iskoldt. Så blev det lunt igen, og nu er det helt forbi. Det fortæller Victoria til SE og HØR.

- Der er ikke så meget kærlighed lige nu. Sonny og jeg er meget sådan frem og tilbage. Vi er ikke kærester eller noget, og det bliver vi heller ikke igen. Vi kan sagtens være venner og gå ud at spise sammen, det er intet problem, vi skal bare ikke være kærester, så det er sådan lige med at sætte det i kategori. Hvad skal man, og hvad skal man ikke og sådan. Det er meget kompliceret. Men vi prøver, fortæller hun.

LÆS OGSÅ: Stine fra "De unge mødre" frikendt for babyvold (link fjernet)

Kærligheden blomstrede trods den lange afstand, som alligevel blev noget af en prøvelse for parret. Sonny endte med at være sammen med en anden, og siden har forholdet været på kollisionskurs.

- Jeg bor stadig i Sønderjylland, så der er et stykke vej. Det var også en stor udfordring, og så utroskaben. Når han er utro og sådan noget, så får man bare en ide i hovedet om, at han gør det igen. Når man bor så langt fra hinanden, så dur det bare ikke, hvis man ikke kan stole på hinanden, så vi blev enige om, at det nok bare var bedst, at vi var venner, siger hun.

LÆS OGSÅ: Natacha Nikita fra "De unge mødre" vil have endnu et barn (link fjernet)

Selv om Noah er den eneste mand i Victorias liv, leder hun ikke efter kærligheden.

- Jeg er ikke på udkig efter en anden mand overhovedet. Jeg har det sådan lidt, at man ikke skal have en kæreste, bare for at have en kæreste. Det kommer, når det kommer, fortæller hun og glæder sig over, at det går rigtig godt med sønnen.

- Noah er lige startet i børnehave, det er han rigtig glad for. Han taler næsten flydende. Han lærer noget nyt hver dag, det er fantastisk, stråler hun.

Se med i aften klokken 20, hvor Kanal 4 viser talkshowet i anledning af successeriens 10 år på TV.

Sponsoreret indhold