De unge mødre26. marts 2019

"De unge mødre"-Luna giver slip på dyster fortid

Luna fra "De unge mødre" er for alvor klar til at give slip på forholdet til sin ekskæreste, som ikke behandlede hende ordentligt
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/skaermbillede_2019-03-26_kl._14.20.28.png
 Foto: Kanal 4

I aftenens afsnit af "De unge mødre" er Luna til tatovør af en helt særlig årsag. Hun skal nemlig have dækket en tatovering af sin ekskæreste navn, som hun i sin tid fik lavet - en fødselsdagsgave til sig selv.

Og det lader til, at Luna for alvor er klar til at slippe forholdet. Og hun er klar til at åbne op om, hvor hårdt forholdet til ekskæresten egentligt var.

- Jeg blev også helt klart i det, fordi han havde fået mig overbevist om, at jeg ikke fortjente bedre end ham, og at jeg ikke kunne få andre, og at det hele var min skyld, fortæller Luna blandt andet i klippet.

Det stod faktisk så slemt til, at Luna begyndtet at lyve for familie og venner.

- Jeg lukkede bare fuldstændigt af og fandt på historier, der ikke passede, om at han sagde undskyld og alt sådan noget, simpelthen for at få det til at virke bedre, fordi jeg vidste, at jeg ikke kunne forsvare det, siger Luna i klippet.

Luna fortæller også, hvor meget energi, hun har brugt på at finde på løgne, og finde rundt i sit eget spind af løgne, for at opretholde facaden om, at hende og kæresten havde det godt sammen.

Det er dog slut nu, og Luna siger for alvor farvel til minderne om ekskæresten ved at få dækket tatoveringen af hans navn.

Du kan se "De unge mødre" i aften klokken 20.00 på Kanal 4 og på DPlay, og indtil da kan du se klippet med Luna herunder:

Sponsoreret indhold