De unge mødre11. februar 2013

"De unge mødre": Louise gravid igen

Den unge mor var meget kreativ, da faren skulle have besked
Louise og kæresten Martin venter en lille dreng.
Louise og kæresten Martin venter en lille dreng.
 Foto: Steen Wrem



Hun har i forvejen drengene Sebastian og Tobias på henholdsvis otte og fem år. Men nu kommer der snart en dreng mere til børneflokken.

27-årige Louise Papanicolas fra "De unge mødre" er gravid igen. Og nu kan hun altså ikke holde på den søde hemmelighed længere.

- Vi ville bare så gerne være sikre på, at den lille er sund og rask, inden vi delte det med hele verden, siger Louise Papanicolas til Ude og Hjemme.

Men det er ikke kun omverdenen, hun har holdt graviditeten hemmeligt for. Den vordende far, den 29-årige landmand Martin, som hun flyttede sammen med i et hus i Glamsbjerg på Fyn den 1. december sidste år, fik heller ikke noget at vide de første to dage.

Hannah Melissa: Tæsket af kæresten

- Det er sikkert Martins eneste barn, så jeg ville gerne gøre noget specielt ud af det, siger hun.

Hun købte et kort af den slags man bruger til invitation til en børnefødselsdag: 'Hej far. Vil du komme til min fødselsdag den 10. august', skrev Louise, for hun har termin netop den dag. Kortet lagde hun i en kasse med et sæt nattøj med påskriften 'I love mum & dad'. Hun lukkede kassen, satte et frimærke på og lånte et stempel på det lokale posthus, så Martin troede, pakken var kommet med posten.

- Først forstod han ikke rigtig kortet, men da han så tøjet, regnede han den ud, fortæller hun og griner.

Camilla Framnes: Jeg skal giftes

Sponsoreret indhold