De unge mødre8. maj 2011

De unge mødre: Lokket i problemer

Dea Louise Bergstrøm kritiserer det populære program, efter hun har fået tvangsfjernet sin datter
Af af
Rasmus og Dea håber på, at de en dag får Rosa tilbage
Rasmus og Dea håber på, at de en dag får Rosa tilbage
 Foto: Jakob Ljørring

Dea Louise Bergstrøm og kæresten Rasmus blev forældre til Rosa i marts. Men de nybagte forældre fik ikke lov til at få deres datter med hjem. Lille Rosa blev tvangsfjernet af kommunen, efter at parret blandt andet havde fremvist et møgbeskidt hus i programmet De unge mødre.

Ifølge Dea Louise er det produktionsselskabet bag det populære programformat, der er skyld i, at lejligheden lignede en losseplads i flere måneder.

Læs også:
De unge mødre: 8 liter cola om dagen

- Vi meldte os for at vise, at man kunne gå fra at have en lejlighed, der ligner en losseplads, til at have et normalt hjem i de ni måneder, en graviditet varer. Det budskab føler vi, at vi kom ud med - selv om vi må erkende, at vi arbejdede lidt langsomt. Det skyldes også, at produktionsselskabet, Sand TV, bad os om at tage det stille og roligt, så de kunne følge udviklingen. Vi blev bedt om ikke at gøre for meget; vi skulle selvfølgelig vaske op og den slags - men der måtte godt stå lidt rod, så seerne kunne se, at vi var i gang med noget. Vi tog måske beskeden lidt for bogstaveligt, men havde de ikke sagt sådan, så var vi meget tidligere blevet helt færdige med at gøre lejligheden ren.
Det har nok skadet os i forhold til kommunen, fordi vi kom til at holde for meget igen, forklarer parret til Ekstra Bladet.

Kritikken har dog intet på sig, lyder det fra Tinnus Sørensen, som er redaktionschef på programmet.

- Det er simpelthen ikke rigtigt. Vi har på intet tidspunkt bedt dem om at sænke tempoet og aldrig bedt dem om at gøre noget langsommere, end de selv har planlagt, siger hun

Læs også: De unge mødre: Frygter for sønnens helbred

Shop: Snyd dig smuk

Sponsoreret indhold