De unge mødre10. juli 2015

De unge mødre-Katherina fødte helt alene derhjemme

Den unge mor endte med selv at tage imod datteren, da hun fødte alene derhjemme
https://imgix.seoghoer.dk/media/ed7d51e3fc68446dab409252ba1fd430.jpg
 Foto: All Over

Nogle fødsler varer et par dage. Så er der andre, der går ligeså hurtigt som at smutte en mandel. Katherina fra "De unge mødre" hører til sidstnævnte kategori.

30. juni blev hun og kæresten Peter tidligt om morgenen forældre til lille Mia, der kom til verden noget uventet. Der var hverken tid til at vente på en jordemoder eller tage på fødeafdelingen.

- Peter var på arbejde, men måtte løbe hjem, for der var ikke tid til at ringe efter en taxa. Det endte med en hjemmefødsel, hvor jeg selv tog imod vores lille pige, skriver Katherina på parrets blog.

Heldigvis er det ikke første gang, Katherina sætter et barn i verden. Den unge mor var nemlig alene hjemme, da Mias tålmodighed slap op, og den lille ny ville til verden. Den nybagte far kom halsende til undsætning kort efter nedkomsten.

- Farmand kom styrtende ind ad døren fem minutter senere med Falck i røret. Alt endte lykkeligt, forsikrer hun i indlægget.

Se de søde billeder af Peter og Katherinas guldklump her.

Se billederne: Er dette "De unge mødre"s mest kiksede bryn?

Sponsoreret indhold