De unge mødre20. juli 2010

”De unge mødre”: Danner mode

Hovedpersonerne i det populære TV-program er forbilleder for helt unge piger
De medvirkende i "De unge mødre" får masser af henvendelser for teenagere, der vil være gravide for at komme med i programmet
De medvirkende i "De unge mødre" får masser af henvendelser for teenagere, der vil være gravide for at komme med i programmet
 Foto: Gregers kirdorf/Morten Mejnecke

TV-serien "De unge mødre" er så populært, at det ligefrem inspirerer unge piger på 15-16 år til at ønske sig at blive gravide.

Læs også:"De unge mødre": Fræk nøgenmodel

- Det sker ret tit, at unge piger på 15-16 år skriver til mig og fortæller, at de drømmer om at blive gravide, fordi de har en vidunderlig kæreste og har prøvet at passe børn før. Og så spørger de mig, hvordan man kommer med i "De unge mødre", fortæller 22-årige Christina Startotoft til Ude og Hjemme.

Christina er mor til tvillinger og medvirker i programmet.

Puk Rebecza Johansen får også henvendelser fra teenagepiger, der vil være kendte.

- Der er rigtig mange piger, som overvejer at blive gravide bare for at komme med i programmet. Jeg har været i kontakt med mindst 10 piger. Så sent som i går skrev en 14-årig pige til mig. De vil vide, hvor store chancer der er for at komme med i programmet, hvis man får et barn. Jeg råder dem altid til at vente. Man skal jo ikke få et barn bare for at være med i et tv-program, siger Puk Rebecza.

Læs også:"De unge mødre": Jeg skal skilles

Programmet har fulgt i alt 40 unge mødre siden 2005 og søger på sin hjemmeside unge gravide og mødre, der ønsker at være med.

Flere af de medvirkende er dog enige om, at livet som ung mor ikke er fest og farver, ligesom de føler, at de nogen gange bliver fremstillet som dårlige mødre.

Læs om de andre unge mødres oplevelser med henvendelser fra unge piger, der vil være med i programmet.

Sponsoreret indhold