De unge mødre 1. november 2010
”De unge mødre”: Christina føler sig presset
Den 23-årige tvillingemor er ked af sin medvirken i realityserien

Christina vil gerne ud af "De unge mødre", men har svært ved at sige fra
Foto: Steen WremChristina Skudstrup fra Hvidovre vil gerne ud af successerien "De unge mødre". Men hun føler sig presset til at fortsætte af TV-selskabet, og det er svært for hende at sige nej, når de ringer for at overtale hende.
- Jeg har hele tiden sagt, at jeg ville stoppe, når mine børn fyldte et år, men de bliver ved med at sige, at de lige optager det og det med, forklarer Christina til ugebladet Ude og Hjemme.
Hun ønsker at komme ud af serien, fordi hun føler sig udstillet som en dårlig mor. På et tidspunkt blev hun anmeldt til kommunen af en seer, fordi man i et afsnit så hendes to børn passive i en skråstol foran TV'et.
Læs hele interviewet med Christina på www. udeoghjemme.dk