Reality2. april 2015

De unge, jyske knægte snyder efterforskerne

Efterforskerne ikke for alvor tæt på i Tag pengene og løb
Af af
De to venner, Sebastian og Tobias, vandt kufferten med de 100.000 kroner.
De to venner, Sebastian og Tobias, vandt kufferten med de 100.000 kroner.
 Foto: SBS Discovery Media



Så blev det endelig igen deltagernes tur til at vinde i "Tag pengene og løb" på Kanal 5.

I aften var det vennerne Sebastian og Tobias der drev gæk med efterforskerne, som ikke for alvor var tæt på at finde kufferten med de 100.000 kroner.

Som de første deltagere i de hidtil syv programmer undgik Sebastian og Tobias helt at blive filmet af overvågningskameraer, og derfor kunne efterforskerne ikke udelukke nogle af deres stop, hvilket er sket for samtlige andre deltagere hidtil i programrækken.

Sebastian og Tobias er oprindelig fra Viborg, de kender hinanden fra fodbold, og de to venner deler en lejlighed i Vanløse, hvor de kun havde boet i to måneder, da skulle forsøge at gemme kufferten i København. De var derfor ikke udpræget på hjemmebane over for efterforskerne, der for Morten Vinters vedkommende arbejder i København.

De spillede derfor sikkert og valgte at gemme kufferterten i Vanløse. Den blev gemt på en lidt sumpet skrænt ned mod Damhussøen og dækket til med græs og kviste.

- Vi havde ikke lagt en forkromet plan, men det faldt os naturligt, at kufferten skulle gemmes i det område, vi kendte bedst, og så blev det Vanløse, da vi kun havde boet herovre i to måneder, da programmet blev optaget, fortæller Sebastian til SE og HØR.

Vennerne blev studenter i sommeren 2014, og Sebastian arbejder i øjeblikket som salgskonsulent, mens Tobias studerer på Cophagen Business School (CBS).

Det er også planen, at Sebastian skal på CBS, og her kommer hans andel af gevinsten på 100.000 kroner ind i billedet.

- Jeg tager til Australien i slutningen af april for at deltage i et intensivt sprogkursus i business-engelsk som et led i, at jeg søger ind på CBS via kvote to. Så de 50.000 bliver brugt på turen til Australien, fortæller en glad Sebastian til SE og HØR.

Efter at have gemt kufferten i Vanløse kørte Sebastian og Tobias mod det centrale København for at foretage nogle stop for at lægge røgslør ud.

De gjorde et kort holdt på Vesterbro og et længere stop på Gyldenløvesgade i nærheden af Borgerservice og Søpavillonen.

Ingen af stederne blev de observeret af vidner, så modsat tidligere programmer havde efterforskerne ikke hjælp fra personer, der havde set de to deltagere med den sølvfarvede kuffert og håndjernene.

Og selv om efterforsker Henrik Israelsson fra begyndelsen havde en mistanke om, at Sebastian og Tobias havde gemt pengene ved stop et, brugte han og Morten Vinter dyrebar tid ved i særdeleshed stop tre, inden de fokuserede på Vanløse.

Og da de to fodboldkammerater er veltrænede og har en stor aktionsradius, kunne de nå vidt omkring ved at løbe efter at have smidt bilen, og derfor havde efterforskerne ikke gode chancer for at finde kufferten med de mange penge.

Afhøringseksperterne Signe Justesen og Allan Beier var ikke til megen hjælp i aften. Der kom ikke de afgørende oplysninger ud af afhøringerne.

- Jeg synes, Signe var den venligste af dem, mens Allan var lidt mere insisterende. Jeg lærte lidt om at improvisere, når jeg hurtigt skulle svare på en naturlig måde under afhøringerne. Jeg synes hele tiden, at både Tobias og jeg holdt fast i, at det var et spil, siger Sebastian.

Selve indespærringen i 30 timer var han ikke begejstret for.

- Det var altså hårdt, og jeg mistede helt tidsfornemmelsen. Jeg skal i hvert fald ikke være kriminel, så jeg bliver spærret inde, for det er bestemt ikke sjovt. Men alt i alt var det en rigtig god oplevelse at være med, og heldigvis vidste jeg, at jeg maksimalt ville blive holdt indespærret i 30 timer, siger Sebastian til SE og HØR.

Sidste program i serien sendes torsdag den 9. april, og stillingen er 4-3 i efterforskernes favør.

SE VIDEO: Sebastian og Tobias beslutter, hvor pengene skal gemmes


- Han lugter lidt af gammel, selvdød gnu


Sebastian og Tobias har det svært med at være indespærret


Sebastian føler sig presset under afhøring

Sponsoreret indhold