Daniel fra ”Luksusfælden”: Er blevet boende og har købt bil igen selv om eksperter sagde modsatte
Hvis du endnu ikke har set aftenens afsnit ”Luksusfælden”, vil vi gøre opmærksom på, at der er spoilers i artiklen nedenunder.
Det var en presset mand, der optrådte i aftenens afsnit, og der var da også på et tidspunkt i programmet, hvor den 33-årige sanitør overvejede at trække sig og give op på at få bugt med sin store gæld på 903.000 kroner.
Da eksperterne bad ham om at finde en billigere bolig og skaffe sig af med bilen, mente Daniel, at det var lige lovlig mange ofringer, han skulle gennemføre for at blive gældfri.
Det endte dog med, at eksperterne på et videoopkald fik lokket Daniel til at blive, og da han solgte bilen fik de sparet ham for 264.000, og det var derved en glad mand, der cyklede afsted i den ladcykel, eksperterne gav ham, da han skilte sig af med bilen.
holder budgettet
Der er sket nogle ting, siden eksperterne var på besøg.
– Det går faktisk fint, fortæller Daniel til SE og HØR.
Han kan stadig holde budgettet, og han har det bedre, efter der er kommet mere struktur på hans hverdag. Det er også en lettelse for ham, at han nu sort på hvidt ved, hvornår han bliver gældfri.
Så generelt holder han sig til eksperternes råd, men nogle ting er dog anderledes.
Har selv forhandlet
– Jeg solgte min bil, men jeg købte en anden. Det gik ikke med toget, det kunne ikke hænge sammen, fortæller han.
Derudover er han blevet boende i sin lejlighed, selv om eksperterne bad han finde noget billigere.
– Men jeg har opsagt nogle streamingtjenester, ændret mine forsikringer og snakket med nogle kreditorer, der har skrottet noget af beløbet, så der er stadig kun 10 år til, jeg bliver gældfri, forsikrer Daniel.