Reality25. marts 2023

Clara i vild "X Factor"-udvikling: Vil flytte til København

"X Factor"-rejsen har sat sit præg på Clara Nedergaard, som nu føler sig klar og rustet til at rykke teltpælene op i Skanderborg og flytte til København
For at kunne vise dig denne video, beder vi dig acceptere marketing og statistik cookies.
Planerne er store for Clara Nedergaard, som du kan se her i videoen!
 Video: Aller TV

Da vi første gang mødte Clara Nedergaard i "X Factor", var hun meget åben og fortalte, at hun lider af angst.

Til det allerførste pressemøde blev det hele for meget for den 19-årige sangstjerne fra Skanderborg, og hun måtte trække sig i en halv times tid. I dag er hun meget mere sikker.

- ”X Factor” er en uddannelse musikmæssigt, men også som menneske. Især hvis man kommer langvejsfra og flytter herover. Det har været med til at udvikle mig meget. Ikke fordi jeg har ændret mig, jeg er jo stadig mig, men jeg tager helt klart nogle erfaringer med mig, siger Clara i et interview med SE og HØR.

Det store musikalske talent er ikke længere rystende nervøs, når hun skal snakke med en journalist eller have taget billeder.

Og det kan mærkes i Claras ambitioner. For når hun til sommer står med en studenterhue på hovedet, er det planen, at adressen ikke kommer til at være i 8660 Skanderborg.

Clara Nedergaard
Efter "X Factor" er Clara nu helt klar til at stå på egne ben.
 Foto: Gregers Overvad

- Jeg skal arbejde, lave musik og flytte til København, tænker jeg. Inden for det næste halvanden år bor jeg i København, er planen, afslører Clara og fortsætter:

- I forhold til musik, synes jeg, giver det mening. Og så har jeg jo boet herovre i nogle måneder, og jeg savnede det med det samme, da jeg kom hjem. Jeg skal helt klart herover og bo i i hvert fald fem år.

Som man nok kan fornemme, så er musikken Claras store drøm. Pladekontrakten er ikke i hus endnu, men forhåbentlig skal hun inden længe ud og spille koncerter.

- Jeg vil virkelig gerne ud at spille. Vi skal lige have lagt en strategisk plan for det hele, men det er planen at komme ud, slår hun fast.

Sponsoreret indhold