Cille afvist i "Kærlighed hvor kragerne vender": - Hold kæft en idiot
- Jeg har det meget ambivalent med at se det nu. Jeg bliver virkelig ramt, det gør meget ondt.
Sådan siger Cille G. Birk Sauer i dag til SE og HØR, efter hun har set det seneste afsnit af ”Kærlighed hvor kragerne vender”.
Her skal en af programmets hovedpersoner, Kasper, vælge mellem Cille og Christie, som er de sidste to kvinder, han har tilbage efter realityseriens forløb. Og da Cille bliver fravalgt, vælger hun at forlade stedet med tårer løbende ned ad kinderne.
- Det er svært, når man for få timer siden har fået at vide, at man var skøn og en fantastisk person, og man har siddet og holdt i hånd og kigget hinanden dybt i øjnene – og så bare blive valgt fra på den her måde. Det kan jeg slet ikke forstå. Jeg er tom indeni, siger Cille til kameraet efter afvisningen.
Artiklen fortsætter under billedet ...
Efter tilvalget af Christie bliver Kasper afvist, fordi Christie hellere vil fortsætte med Jimmi. Foto: Blu/TV 2
Vil ikke være andetvalg
I dag fortæller hun, at hele oplevelsen var en øjenåbner for hende.
- Jeg var fanget i det, og det var svært at løbe væk fra. Men nu ved jeg, at jeg ikke skal være andetvalget, forklarer Cille G. Birk Sauer til SE og HØR.
I teaseren for næste uges afsnit ser vi, hvordan Kasper tager fat i Cille og trækker i land. Han fortryder, hvad han har sagt og håber, hun vil give ham en chance til.
Hvad han ifølge Cille ikke fortæller hende er, at han fortryder, efter Christie har takket nej til ham.
Artiklen fortsætter under billedet ...
Kasper og Cille havde en særlig forbindelse. Foto: Blu/TV 2
- Jeg føler mig trådt på. Han skulle bare have et trofæ med hjem. Hold kæft en idiot.
- Jeg føler mig så dum, fordi jeg ikke spurgte, om hun havde valgt ham fra.
Seerfavorit
Cille G. Birk Sauer har fået overvældende støtte og opbakning fra seerne af ”Kærlighed hvor kragerne vender”, og hun er stadig ikke helt tryg ved at få sit datingliv vist på skærmen.
- Det er meget sjovt at se. Jeg er ikke vant til at få så meget opmærksomhed. Jeg modtager så mange søde beskeder, hvor folk skriver, at jeg er deres favorit. Det er, så jeg tænker: ”Hold da op”. Jeg er helt overvældet.