Christel Trubka på rød løber med barnevogn og hvalp: – Det er mit barn

LÆS OGSÅ: Fletter fingre til Elvira Pitzners bryllup: Det er Mr. Big!
Det er ikke hver dag, at en barnevogn får lov til at komme med på den røde løber.
Men det skete onsdag aften, da der var premiere på Superman i MovieHouse Hellerup.
Alligevel var det lidt overraskende, at personen, som ankom med en barnevogn, var ”Paradise Hotel”-vinderen Christel Trubka.
Årsagen til barnevognen på den røde løber er, at Christel Trubka har fået sig en ny hundehvalp.

- Kanto skal med på den røde løber, fordi det er meningen, at han skal med mig over det hele. En rigtig servicehund. Det har ikke været muligt med alle de andre hunde derhjemme, siger hun til SE og HØR.
Lille Kanto er otte uger, og realitystjernen hentede ham i lørdags. Kanto har da også allerede været med til møder – blandt andet på Viaplay.
Christel taler da også meget højt om sin nye øjesten.
- Når jeg er ude at ride skal han kunne løbe ved siden af. Om det er mit barn, er svaret bare ”ja”.
- Der er en længere forklaring bag, hvorfor jeg har ham. Det kommer til at give mening. Det er også noget man kommer til at se mere om på et tidspunkt.Nogle ville sige, at fire hunde var for meget. Jeg synes, at det er for lidt. Jeg er stoppet med at tælle.
Christel vil gerne afsløre, at det hele kommer til at give mening, når der kommer noget mere tv ud.
Men når det kommer til tv-planerne, må hun ikke sige så meget.
- Man skal ikke vente så lang tid, kan hun dog røbe.