Reality22. maj 2022

Christel Trubka og David Jarsbo svarer på datingrygter

Rygterne går på, at de to realitydeltagere Christel Trubka og David Jarsbo dater. Nu sætter de ord på rygterne.
For at kunne vise dig denne video, beder vi dig acceptere marketing og statistik cookies.
Interview med David Jarsbo & Christel Trubka.
 Video: Aller Media

I noget tid har der gået rygter om, at David Jarsbo fra “Paradise Hotel” og Christel Trubka fra “Paradise Hotel” og “Ex on the beach” har fundet melodien sammen.

De kom sammen med en masse venner og familie til “Vi elsker 90’erne” i Rødovre, og SE og HØR spurgte dem selvfølgelig, om der var hold i rygterne.

Bare venner

– Mig og Christel er bare gode venner. Der er ikke mere i det, fortalte David Jarsbo.

Han fortalte, at hans kærlighedsliv for tiden primært består i at hygge sig og gå i byen.

Artiklen fortsætter under billedet...

David Jarsbo og Christel Trubka
Der var højt humør til årets "Vi elsker 90'erne" i Rødovre.
 Foto: Mikael Rieck

Og da han endnu en gang bliver spurgt ind til om ham og Christel dater, kommer der et lidt mere vævende svar.

– Nej, det ved jeg ikke. Vi er gode venner. Der er ikke mere i det.

Forhaster intet

Christel har samme fortælling som David, da SE og HØR fanger hende. Hun slår fast, at de to ikke er mere end blot gode venner.

– Ikke mere end venner, siger hun og fortsætter:

– Kærlighed er ikke min ting, tror jeg. Jeg tager det til den tid, jeg forhaster intet.

Sponsoreret indhold