
Christel Trubka langer ud efter SE og HØR: Her er den fulde sandhed

LÆS OGSÅ: Bekræfter efter massive rygter: Christel Trubka og Anders Thimm er kærester
Anders Thimm og Christel Trubka har torsdag morgen givet deres første dobbeltinterview. Det sker i radioprogrammet Skovmand og Kristine på ANR, hvor parret endnu en gang bliver bedt om at sætte ord på deres relation.
Værten Skovmand har også læst SE og HØR og spørger som det første, om realityparret er i et forhold.
Her svarer de i kor med et tydeligt nej, og herefter forklarer Christel Trubka, at de to først skal lære hinanden at kende og opbygge tillid, før de kan komme i et forhold.
I øvrigt synes hun, at folk – herunder SE og HØR – skal slappe af.
- Som journalist, så bør man jo i hvert fald give folk muligheden for at blive ringet til eller svare på en besked. Det fik vi ikke, og det har jeg behov for at fortælle jer, siger hun i Skovmand og Kristine på ANR.
Beskeder, som SE og HØR i sagens natur er i besiddelse af, viser dog, at Christel Trubka få dage før, at parret stod som værende i et forhold på Facebook, blandt flere gloser skrev til SE og HØR: ”Jeg udtaler mig ikke længere”.
Inden da havde SE og HØR rakt ud til både hende og Anders Thimm i forbindelse med hendes besøg hos ham i Kristiansand i Norge, hvor hun blandt andet indtog lægterne i forbindelse med en af hans ishockeykampe.
Forholdsstatussen på Facebook fik de to realitystjerner hurtigt herefter forklaret var en ”intern joke”.
Læs mere om det her:
