Reality1. marts 2023

Christel Trubka i nyt eventyr: - Det er IKKE porno!

Det lyder meget som noget, man har hørt fra andre reality-deltagere, men Christel Trubka slår fast, at hendes nye platform altså ikke er porno
For at kunne vise dig denne video, beder vi dig acceptere marketing og statistik cookies.
Christel Trubka til Reality Awards 2023.
 Video: SE og HØR/Kaspar Wenstrup

"True Followrs" hedder det nye sociale medie, som Christel Trubka har gjort sit indtog på.

Her kan du for lige knap 100 kroner om måneden følge med i realitystjernens liv og se eksklusive billeder af hende selv.

Lyder det bekendt? Det kan give associationer til nøgenmediet OnlyFans, hvor reality-folk som Fie Laursen, Daniel "Lone Wolf" Rosendal og Maja Bebe slår sine folder på mere eller mindre letpåklædt vis.

Men Christel slår fast, at "True Followrs" IKKE er en pornoside.

- Jeg kan godt forstå, at det bliver hørt som Onlyfans, men det skal ikke sammenlignes med OnlyFans. Det skal sammenlignes med, at vi er nogle influencere, som lægger rigtig meget arbejde i vores content, og det i sig selv burde være bedre betalt. Der er meget content, der burde betales for, forklarer hun til SE og HØR.

- Det er op til det enkelte individ, hvad de har lyst til at dele. Men! Det er meget vigtigt at understrege, at det ikke er OnlyFans. De vil simpelthen ikke have tissekonebilleder, det er ikke velkomment, tilføjer Christel.

Christel Trubka
Ifølge Christel bliver man ikke skuffet, hvis man betaler de knap 100 kroner for at se hendes eksklusive billeder.
 Foto: Lars H. Laursen

Eksklusivt indhold

Men hvad kommer man så til at kunne se på Christels nye profil? Det løfter hun lidt af sløret for nu.

- Jeg fjerner noget fra Instagram og putter det på True Followers, så jeg begrænser mit indhold på Instagram. Det kan f.eks. være billeder af Anna og jeg fra en bytur, bare for at give et eksempel, afslører hun.

Udover det kommer den 27-årige tv-kendis også til at en masse indhold fra dengang, hun var med i "Paradise Hotel", ligesom man også vil kunne få et kig bag kulissen på "Ex on the Beach".

På "True Followrs" vil Christel naturligvis også dele nye billeder af sig selv, som så ikke vil smidt på Instagram. Det er dog ikke fordi, billederne overskrider reglerne på Instagram.

- Du kommer absolut ikke til at se min vagina tæt på, nej. Hvis der er noget topløst, kan jeg ikke gøre for, hvis man kan se meget af mit bryst, men man kommer ikke til at se mine nipples, slår Christel fast.

Gode penge

Meget minder nok om OnlyFans, men den store forskel på nøgenmediet og "True Followrs" er - for Christels vedkommende i hvert fald - at amatørporno ikke bliver noget, man kan se.

Derudover blæser app'ens bagmænd sig op på at være mere eksklusiv end OnlyFans, hvor gud og hver mand kan oprette en profil.

- Det er en platform, som man skal tilbydes at komme ind på. De vil gerne selv styre, hvem der kommer derind og bliver godkendt, fortæller Christel.

Men det er ikke den eneste forskel. Også på pengesiden er der afstand.

- Det er ikke OnlyFans-beløber, men det er et beløb, som er ret givende, og man kan se, at der går penge ind. Så vil man mere, og man vil gerne give mere også, lyder det fra Christel.

Hun er godt klar over, at det kan lyde som en farlig løbebane, hvis man får smag for pengene. Hun er dog fast besluttet på, hvor hendes grænser ligger.

Det betyder dog ikke, at reality-legendens indhold bliver kedeligt, lover hun.

- Jeg kommer til at gå mere til stålet. Det her er en platform, hvor der er plads til mig. Der er plads til, at jeg kan vise mit liv på både godt og ondt.

Sponsoreret indhold