Christel Trubka afslører: Her er min nye kæreste
Det var et tvetydigt svar, der kom ud af Christel Trubka, da hun for nylig besøgte SE og HØRs "Sladderministeriet" og blev spurgt, om hun er single.
Men nu kommer det alligevel ikke an på så meget. For realitystjernen afslører nu, at hun har en kæreste – og hvem han er.
– Min kærlighed og min bedre halvdel, skriver Christel Trubka til et brandvarmt foto af de to.
På billedet står hun med ryggen til kun iført g-streng og holder om kæresten, Oliver Feros, der dog er en del mere påklædt.
Artiklen fortsætter under billedet …

Oliver Feros er selvstændig håndværker, men Christel har opstøvet ham på Instagram.
– Jeg sidder tit og kigger på reels. For at komme dertil, skal man igennem "udforsk". Og det var faktisk der, jeg så et billede af hans fine fjæs, fortæller realitystjernen i en story.
– Så fulgte jeg ham, og så kan I forestille jer resten.
Næsten flyttet ind
Til SE og HØR fortæller hun, at de to har kendt hinanden siden slutningen af juli.
– Så har vi faktisk bare taget det stille og roligt. Oliver er bare på alle måder min type, og hans personlighed var bare prikken over i'et!, siger hun.

Det er meget nyt, at de to er blevet kærester, men Christel Trubka afslører, at han allerede er halvt flyttet ind hos hende.
– Altsååå han har nogle ting her, men han har stadig også sin egen lejlighed. Det er bare nemmere at være hos mig, jeg har også have, siger realitystjernen, der også bor sammen med sine hunde.