Annonce
Reality12 timer siden

Chokeret Sarah Grünewald hædret med ”Sidney Lee-prisen”: – Jeg er vildt rørt

Ud af det blå blev alle kameraer i rummet rettet mod Sarah Grünewald, da hun skulle hyldes. Noget som tv-værten slet ikke havde set komme
Det kom total bag på Sarah Grünewald, at hun skulle løbe med "Sidney Lee-prisen" til gårsdagens Reality Awards.
 Video: Martin Høien. Journalist: Oliver Morell Andersen.
Annonce

LÆS OGSÅ: TV 2-kendis afslører ny flamme: – Det er en gammel kending

Til Reality Awards 2026 var der to priser, som man godt kan tillade sig at sige, fylder lidt mere end nogle af de andre.

Der skulle nemlig findes en vinder til ”Sidney Lee-prisen” og til ”Æresprisen”.

Annonce

Årets ”Sidney Lee” blev Sarah Grünewald, som på ingen måde forstod, at hun var ved at vinde, selvom al lys og kamera blev rettet mod hende under showet.

På skærmen blev der afspillet en video med tv-værten, men selv ikke her gik det op for hende, hvad der skulle til at ske.

Det fortæller hun til SE og HØR.

- Da de nævner Sidney Lee, tænker jeg, at nu skal vi være stille, fordi det er en ærespris. Og så begyndte de at filme mig, og jeg fattede lige nøjagtigt ikke en skid af det.

Annonce

- Ej, det forstår jeg overhovedet ikke noget af det her. Men jeg er virkelig taknemmelig og dybt beæret. Jeg tror, at jeg glæder mig til at se og høre det igen. Jeg ved heller ikke, hvad jeg sagde. Det gik meget hurtigt, og det kom virkelig bag på mig.

Der gik lidt tid før det gik op for Sarah Grünewald, at hun skulle hyldes til Reality Awards.
Der gik lidt tid før det gik op for Sarah Grünewald, at hun skulle hyldes til Reality Awards.
 Foto: Søren Jul Lamberth

Der er efterhånden rigtig mange forskellige tv-programmer at finde på Sarah Grünewalds cv, og hun har med andre ord været i branchen længe.

Annonce

Det gør dog ikke betydningen af prisen mindre – tværtimod.

- Jeg har lavet fjernsyn i så mange år, og jeg har aldrig rigtig vundet noget, og så vinder jeg for årets tv-øjeblik og så vinder jeg sådan en her. Jeg er virkelig, virkelig meget stolt, og jeg er dybt taknemmelig for de mennesker jeg er med.

Du har vundet flere priser til Reality Awards før, men den her er helt særlig. Hvad betyder den?

Annonce

- Den betyder på en eller anden måde, at man har sat et aftryk, og at folk har en mening om en. Og at man ikke er ligegyldig. Når jeg laver fjernsyn, er jeg mig, og det er da en virkelig flot pris at få, at man betyder noget for nogen. Det er jeg stolt af.

- Jeg er vildt rørt over det her. Helt vildt. Det er en tv-branche, hvor vi kun kan få anerkendelse af at blive genbooket eller få tilbudt nye jobs. Så at få en ærespris er jeg meget, meget stolt af.

Annonce

Sponsoreret indhold