Chok i Sverige: "Paradise Hotel" sat på pause efter overgrebsanklager

Deltagerne i den aktuelle sæson af det svenske \

Deltagerne i den aktuelle sæson af det svenske "Paradise Hotel"

Foto: Paradise Hotel, Sverige/Viaplay

Den igangværende sæson af ”Paradise Hotel” er øjeblikkeligt blevet sat på pause i Sverige, ligesom alle afsnittene er fjernet fra streamingtjenesten Viaplay.

Produktionsselskabet Nordic Entertainment Group skriver på deres svenske Instagramprofil, at overgrebsanklagerne kommer fra to kvindelige deltagere. 

Kvinderne, Jennifer Paatere og Annie Dahlberg, står nu frem i flere svenske medier, herunder Aftonbladet og Expressen. 

Det fremgår desuden, at sagen er meldt til politiet. 

- Nordic Entertainment Group har besluttet at sætte den igangværende sæson af ”Paradise Hotel” på pause, efter ny information om overgrebsanklager er kommet for en dag. En politiundersøgelse er igangsat i samarbejde med to kvindelige deltagere, og anklagerne vil blive behandlet retsligt, skriver produktionsselskabet i opslaget, før de fortsætter: 

- Baggrunden er, at en mandlig deltager er gået over grænsen et antal af gange. Konsekvensen har været, at den mandlige deltager er blevet tvunget til at forlade programmet. Dagens nye oplysningerne er af den karakter, at der nu kræves yderligere undersøgelse.

Sendte mandlig deltager hjem

Den aktuelle sæson af ”Paradise” har været sendt i nabolandet siden den 15. marts, og i første omgang tog produktionen bag det populære program en beslutning om at sende den mandlige deltager - 21-årige Toby Johnson - hjem. 

Men efter tirsdagens afsnit rullede over skærmen, er de nu skredet til yderligere handling.  

Den unge deltager nåede blot at være tjekket ind på hotellet i 24 timer. 

Produktionen oplyser videre, at de parallelt med politiets efterforskning vil foretage en intern undersøgelse af selve håndteringen af sagen undervejs i programmet.

- Deltagerne på ”Paradise Hotel” skal altid kunne føle sig sikre i deres deltagelse, lyder deres budskab oven på afbrydelsen af programmet.

Anders Jensen, der er koncernchef for Nordic Entertainment Group, oplyser, at han ser med stor alvor på situationen, samt at han agter at komme helt til bunds i sagen.

Rev BH'en af

De to kvindelige medvirkende, 23-årige Jennifer Paatere og 24-årige Annie Dahlberg, fortæller til Expressen, at de i månedsvis ikke har måtte sige en lyd om forløbet på hotellet – af frygt for kontraktbrud.

Toby Johnsons skulle blandt andet have opført sig grænseoverskridende, og i et af tilfældene har han forsøgt at rive BH'en af en af Jennifer. 

Den anden kvinde, Annie, fortæller, at Toby blev aggressiv, da hun afviste ham. 

- Da han prøver at tage hånden mellem mine ben, siger jeg, at jeg ikke har det godt med det. Han siger, at han synes, det rart, når der er kameraer, der ser med, men jeg siger, at jeg slet ikke er enig, fortæller hun. 

Heller ikke i løbet af deres tid på hotellet efter episoden – eller under de efterfølgende optagelser til nedtaktsprogrammet ”Studio Paradis” -  har pigerne følt, at de kunne tale om det, de har oplevet under optagelserne.  

- Vi må ikke tale om det, før programmet vises, for vi må ikke spoile noget, siger hun til avisen.

Udvalgt til dig
Fra forsiden
Close