Reality31. august 2022

Casper Balo i lykkerus: Har fundet kærligheden

Det var ikke just held i kærlighed realityfyren havde, da han medvirkede i”Ex On the Beach”. Men nu er lykken i sandhed vendt for Casper Balo
Casper Balo
Casper Balo har igen fundet kærligheden.
 Foto: GREGERS OVERVAD

Selv om den rapkæftede realityfyr Casper Balo medvirkede i den seneste sæson af knaldeprogrammet “Ex On the Beach”, så var det ikke meget kærlighed, han fik med sig hjem.

I stedet har han nu fundet kærligheden herhjemme.

Det bekræfter han overfor SE og HØR.

– Vi har været kærester siden midt august, så det er stadig relativt nyt. Men vi har kendt hinanden i snart et halvt år, fortæller han uden at afsløre, hvem den heldige kvinde er.

Balo uddyber, at han faktisk allerede forsøgte at komme i kontakt med sin udkårne for et år siden, da han så et billede af hende på en af sine veninders story.

– Der kommenterede jeg, at hun så godt ud, men det blev så ikke til mere der. Så jeg måtte kæmpe videre, lyder det fra ham.

Siden gik det dog den rette vej for “Paradise Hotel”-fyren, der ellers ofte har givet udtryk for, at det med en kæreste ikke var det første, han ledte efter.

Alligevel var der noget ved hende, der fik ham til at ændre mening.

– Vi har bare sådan en god jargon, og det at vi begge bekræfter hinanden, der er hverken for meget eller for lidt af noget.

– Og det er faktisk meget rart at være afsat. Jeg tror ubevidst, jeg har haft brug for det længe, men det er ikke altid man kan se det, når man er i det, så det er dejligt.

Men trods de blomstrende følelser, så har parret indtil videre ingen planer om at flytte sammen.

– Vi bor tæt på hinanden, og det med at bo sammen, det har vi begge prøvet med vores ekskærester, så der går lige noget tid, slutter han.

Sponsoreret indhold