Reality17. januar 2018

Camilla Framnes stopper i "De unge mødre"

Camilla Framnes har efter 12 år valgt at sige stop for flere "De unge mødre"-optagelser

Efter 12 år på skærmen i "De unge mødre" er det ved at være slut for Camilla Framnes.

Hun vil nemlig ikke længere være med i dokumentarserien.

- Jeg kan sige så meget nu, at "De unge mødre" for mit vedkommende, det er slut. Det er slut. Endegyldigt slut. Der er ikke mere. Jeg har ikke lyst til det mere, fortæller Camilla til SE og HØR.

Det er blandt andet hensynet til sønnen Oliver, der har gjort, at Camilla har valgt at trække sig. Oliver har nemlig ikke længere lyst til at være en del af programmet.

- Det var jo trods alt ham, jeg startede med den gang. Så jeg synes lidt, at der er en del af historien, der ikke bliver fortalt længere. I takt med at Oliver jo skal konfirmeres om to år, og i og med, at han ikke er med længere, så synes jeg ikke, at den helt sande historie bliver fortalt, fordi alle mine børn er der ikke, siger Camilla Framnes.

Se interview med Camilla Framnes i toppen af artiklen

Camilla Framnes har altså valgt at sige stop efter 12 år på skærmen i "De unge mødre".

I den populære dokumentarserie har hun altid ladet seerne komme helt tæt på hendes liv.

Sidste år lagde ”De Unge Mødre”-deltageren sig under kniven på et privathospital for at få fjernet den portion løse maveskind, der var til overs efter vægttabet på mere end 75 kilo. Et vægttab, som man kunne følge i "De unge mødre".

Også brylluppet med gemalen Kevin Larsen var et, man kunne følge i dokumentarprogrammet.

Camilla Framnes har altid været en populær deltager i "De unge mødre". Blandt andet vandt hun en Reality Award tilbage i 2017 som den "Bedste kvindelige realitydeltager".

Du kan se flere billeder af Camilla Framnes i galleriet herunder

Sponsoreret indhold