Reality17. februar 2021

Brud med fodlænke: Tessie Skovly løsladt efter en måneds fængsel

Tilbage i november afslørede "Ex on the Beach"-deltageren Tessie Skovly over for SE og HØR, at hun var begyndt at afsone sin straf for svindel med fodlænke. Noget er dog gået galt i den afsoning, for tv-kendissen blev i går løsladt efter en måned i fængsel.
For at kunne vise dig denne video, beder vi dig acceptere marketing og statistik cookies.

Man skulle ikke tro, at 2021 kunne blive værre end 2020 for "Ex on the Beach"-deltageren Tessie Skovly, men det kunne det altså.

I midten af november sidste år kunne realitystjernen afsløre over for SE og HØR, at hun nu var begyndt at afsone en tre måneders fængsels straf for svindel og bedrageri.

Den straf fik Tessie tilbage i april, men heldigvis kunne hun få lov til at afsone med fodlænke.

Men den "gode" har den tidligere "Ex on the Beach"-babe altså formået at få taget fra sig.

I hvert fald har hun den seneste måned været i fængsel for at afsone resten af sin straf.

Artiklen fortsætter under billedet...

https://imgix.seoghoer.dk/ex_on_the_beach_iii_tsl_20190614_0301_1.jpg
 Foto: Thomas Laursen

Tessie blev kendt, da hun medvirkede i sæson tre af "Ex on the Beach" (Foto: Thomas Laursen)

Det afslører Tessie selv på sin Instagram-profil, hvor hun har delt en video af hende, som kommer ud fra fængslet og bliver varmt modtaget af sin hund.

- Beklager mit fravær. Jeg har været inde og sidde den sidste måned, og jeg er lige blevet løsladt i dag, skrev Tessie i går.

Den engang rasende populære realitystjerne uddyber ikke, hvorfor hun endte med at bryde med fodlænken og afsone den sidste måned af sin straf i fængsel.

- Jeg kommer med en forklaring i løbet af ugen. Der skal lige ro på, slutter hun af.

SE og HØR har været i kontakt med Tessie, som ikke ønskede at snakke om sin måned i fængsel på nuværende tidspunkt.

Sponsoreret indhold