Reality1. juni 2022

Bro og Jasmin er gået fra hinanden: Single begge to

Lige knap et år nåede Kevin "Bro" Andreasen og Jasmin Victoria at være kærester. Nu peger alt på, at de er gået fra hinanden.
Bro og Jasmin
Bro og Jasmin har kæmpet med deres forhold gennem længere tid.
 GREGERS OVERVAD

Hitmageren Kevin "Bro" Andreasen og "Paradise Hotel"-skønheden Jasmin Victoria har på deres knap ét år lange forhold nået en hel del.

De er både flyttet sammen, og så har de ligesom en del andre kendispar fået deres helt egen reality-serie på hos Discovery.

I "Bro & Jasmin" bliver der ikke skjult noget som helst.

De to skændes for rullende kameraer, mens især Jasmin taler åbent og ærligt om de problemer, der er i forholdet. Nu er problemerne blevet for store.

I længere tid har der floreret rygter om, at Kevin og Jasmin skulle være gået fra hinanden, og alt peger på, at rygterne taler sandt.

På deres privat Facebook-profiler har de begge ændret deres civilstatus fra "i et forhold" til "single".

Det er dog langt fra det eneste tegn på, at det nu tidligere kendispar er fortid.

Forleden lagde Jasmin et langt citat op på sin Instagram-story, som i den grad tyder på, at Kevin ikke har behandlet hende, som han skulle.

- Forlad ikke den pige, som åbnede sit hjerte for dig, for en anden pige, som spreder sine ben for dig, stod der i indledningen af den lange tekst, som i den grad indikerer, at Jasmin har fået sit hjerte knust.

SE og HØR har af flere omgange forsøgt at få en kommentar fra Kevin og Jasmin for at høre, om de kan bekræfte, at de er gået fra hinanden.

Ingen af dem er vendt tilbage på vores henvendelser.

Men endnu en indikation på, at forholdet er forbi, er, at de to ikke længere følger hinanden på Instagram.

Sponsoreret indhold