Reality1. december 2020

Bro indrømmer alkoholproblem: - Det tog overhånd

Lige nu er hitmageren Bro aktuel med sæson to af "Kevin bygger Bro", hvor der er fyldt med fest og farver. Nu har Kevin Andreasen dog lagt alkohol på hylden, efter det tog overhånd for ham
For at kunne vise dig denne video, beder vi dig acceptere marketing og statistik cookies.

Livet som superstjerne har ikke altid været lige nemt for Bro med det borgerlige navn Kevin Andreasen. Nu afslører "Sydpå"-skaberen over for SE og HØR, at han er kommet sit alkoholproblem til livs.

Oftest stod den på fest, druk og sene nætter for den populære fyr fra Rødovre, men nu er den menu blevet lagt på hylden.

- Jeg har ikke drukket i tre uger, jeg sværger på min mor og fars grav. Jeg er stoppet med at drikke, siger Bro i et interview med SE og HØR og fortsætter:

- Jeg er kommet til en periode i mit liv, hvor jeg ikke vil drikke.

I sæson to af "Kevin bygger Bro", som man kan se lige nu på Viaplay, fylder alkohol dog en del. Og hvis man har fulgt Kevin længe på Instagram, ved man godt, at han før i tiden ikke ligefrem har været tørlagt.

Artiklen fortsætter under billedet...

https://imgix.seoghoer.dk/kevin_bro_s2_portraet_m_logo.jpg
 Foto: Nent Group

Sæson to af "Kevin bygger Bro" kan ses på Viaplay nu (Foto: Nent Group)

Men tiden med fest og druk er altså slut for Bro. Han afslører over for SE og HØR, at han indså, at han havde et problem med alkohol.

- Det tog lidt overhånd på et tidspunkt, så nu har jeg bare valgt at fokusere på min musik, forklarer superstjernen fra Vestegnen.

Voldsomt vægttab

At alkohol ikke længere er en del af Kevins liv har medført en masse positive ting i hans liv. Den dag i dag har han nemlig lært, at han sagtens kan hygge sig og lave musik uden at have procenter i blodet.

- Jeg kan sagtens sidde i studiet fra klokken ti om aftenen til klokken fem om morgenen uden at drikke, mens de andre sidder og drikker, fortæller han.

Artiklen fortsætter under billedet...

https://imgix.seoghoer.dk/media/article/20200226_dm_the_gentlemen_057.jpeg
 Foto: Dan Mariegaard

Kevin afslører også, at hans venner og bekendte til at starte med havde svært ved at tro på, at han er stoppet med at drikke (Foto: Dan Mariegaard)

Udover et nyt syn på fest og hyggeligt samvær, har alkoholstoppet også ført til en langt sundere udgave af Kevin.

- Det er også derfor, jeg har tabt mig helt hjernedødt meget. Nu løber jeg en masse ture, siger Bro og fortsætter:

- Jeg ser meget bedre ud, og min hud er ikke usoigneret. Jeg ser fucking skarp ud.

Syg kultur

Bro er bestemt ikke den første musiker, som har været lidt for glad for at vende bunden i vejret på diverse flasker.

Og skal man tro den populære sanger, så hænger hans alkoholproblem i den grad sammen med hans tidligere måde at lave musik på.

- Når man tog i studiet, så drak man bare med de andre kunstnere, også kunne jeg godt komme op og drikke tre gange om ugen. Det gider jeg ikke mere, slutter Bro af.

Sæson to af "Kevin bygger Bro" kan allerede nu ses på Viaplay, hvor der ligger seks splinternye afsnit.

Sponsoreret indhold