Annonce
Reality16 timer siden

Bodil droppet af Lars S: Nu er jeg klar til at modtage kærlighed

Det er en meget skuffet Bodil, der ikke bliver valgt af Lars S, selv om hun står tilbage som hans sidste bejler i “Landmand søger kærlighed”. Til gengæld har hun lært noget nyt
Bodil dater Lars S i "Landmand søger kærlighed". Men da hun pludselig står tilbage som hans sidste bejler, sender han hende hjem. Alligevel har hun kun gode ting at sige om ham.
Bodil dater Lars S i "Landmand søger kærlighed". Men da hun pludselig står tilbage som hans sidste bejler, sender han hende hjem. Alligevel har hun kun gode ting at sige om ham.
 Foto: TV 2
Annonce

LÆS OGSÅ: "Landmand"-Alexanndra i chok: Lars lavede drama, da jeg ikke ville overnatte

- Jeg kan godt give maser af kærlighed, men jeg har haft svært ved at modtage den. Og det har jeg lært af programmet.

Sådan siger 61-årige Bodil Larsen til SE og HØR, efter hun i “Landmand søger kærlighed” bliver sendt hjem af Lars S.

Hun var ellers den sidste bejler, han havde tilbage, efter først Alexanndra og dernæst Jette trak sig lige efter hinanden.

- Det føles meget underligt. Alexanndra vidste jeg godt ville trække sig, men Jette kom som en overraskelse for mig. Der gik virkelig mange tanker gennem hovedet på mig, og det sjove gik af: Det havde været mere spændende, hvis vi stod to kvinder tilbage til sidst, siger Bodil, som derefter havde brug for, at Lars aktivt valgte hende til.

Men det gjorde han ikke.

Da de andre kvinder var skredet, og Bodil stod alene tilbage, havde han brug for at tænke sig om – og der kan hun godt mærke, hvor det bærer henad.

- Jeg fatter en lille mistanke, fordi han kommer meget i tvivl.

Havde Lars ikke stoppet relationen, ville Bodil være klar til at tage på romantisk weekendophold med ham.

- Jeg ville gerne give ham en chance mere, for jeg synes, der er noget godt gemt i Lars. Han er jo en sød, rar, kærlig og omsorgsfuld mand. Jeg kan kun sige godt om Lars. Vi havde en fantastisk datedag med masser af pingpong. Det kørte bare derudaf.

Annonce

Derfor kommer det også bag på Bodil, at det ender, som det gør, da Alexanndra og Jette kommer tilbage på gården efter hendes overnatning, og der er ved at blive gjort klar til grillmiddagen med Lars’ venner.

- Jeg ved ikke, hvad der går galt. Det er mærkeligt, som han pludselig ændrer sig. Jeg tror, han bliver meget, meget presset, fordi der sker så mange ting den dag. Jeg kan næsten heller ikke følge med. Da Jette trak sig, var jeg fuldstændig rundforvirret. Jeg tænkte ”hallo, hvad sker der lige?”.

Annonce

Efter optagelserne har Bodil sendt en sms til Lars, som han ikke har svaret på. Derfor er der ingen kontakt mellem dem i dag.

- Det sluttede sådan set den dag. Jeg har takket for nogle dejlige dage på gården og skrevet, at jeg synes, vi havde en rigtig god date, men han har ikke svaret tilbage. Det er rigtigt ærgerligt.

- Men jeg ønsker det bedste for Lars, og jeg håber, han finder kærligheden, for man får alletiders mand i ham. Jeg håber, der er en, der kan finde ind til hans hjerte.

Det siger Lars S

Lars S har svaret kort på skrift. Vi har spurgt, hvorfor han ikke gav Bodil en chance.

- Bodil var den, jeg havde det bedst med, men da kemien kun var til venskab, og da jeg ønskede at give hende et ærligt svar, syntes jeg, det var mest respektfuldt og mest hensynsfuldt, at give hende besked med det samme.

Bodil har været sig selv hele vejen igennem, og kan også sagtens genkende sig selv på skærmen. Derfor er der intet, hun ville have gjort anderledes.

- Jeg har ikke fortrudt et sekund, at jeg sendte et brev til Lars. Det har virkelig været givende at være med, og jeg har lært meget om mig selv. At elske mig selv for den person, jeg er.

- Og så kan jeg tåle at se mig selv på billeder igen og tage selfies og se noget smukt. Mit selvværd og min selvtillid har fået et kæmpe boost. Jeg har ellers været en person, der har trukket mig og følt, at alle andre var bedre end mig.

Annonce

Bodil vil ikke afsløre, hvorvidt hun har datet efter optagelserne.

- Det holder jeg privat for mig selv, men jeg har rigtig meget mod på at finde kærligheden igen og jeg er klar til at modtage kærlighed.

- Lars og jeg lignede hinanden meget ved at have svært ved at tale om følelser. Jeg kan godt give masser af kærlighed, men jeg har før haft svært ved at modtage den – og det har jeg lært af programmet.

Annonce

Sponsoreret indhold