Reality20. december 2023

Blev forældre for en måned siden: "Fede forhold"-par afslører begge køn

For få måneder siden blev de forældre til en lille datter. Nu skal Tina og Isabel fra ”Fede forhold” dog snart vænne sig til at udvide flokken med tvillinger
Tina og Isabel blev kendt i DR-programmet "Fede Forhold", hvor Isabel i sidste afsnit faldt på knæ og friede. Nu venter parret tvillinger – en måned efter de blev forældre til en lille pige.
Tina og Isabel blev kendt i DR-programmet "Fede Forhold", hvor Isabel i sidste afsnit faldt på knæ og friede. Nu venter parret tvillinger – en måned efter de blev forældre til en lille pige.
 Foto: DR

LÆS OGSÅ: DR-par jubler: Endelig forældre

I fire år har parret kæmpet for at få et barn – og i august lykkedes det så langt om længe.

Her blev Tina og Isabel fra ”Fede forhold” forældre til en skøn lille pige.

Men allerede nu – her få måneder senere – har babylykken endnu engang tilsmilet parret.

For i det nye år bliver familien forøget med et sæt tvillinger.

Nu har parret så afsløret kønnene på de to små, der er på vej. De venter en lille pige og en lille dreng, afslører Tina på instagram:

- Vi er rigtig glade for at blive beriget med 2 dejlige børn mere. Kønnene havde ingen betydning for os, de skulle bare være sunde og raske. Men bliver da sjovt også at prøve at få en dreng i mellem hænderne. Eneste hane imellem 4 høns. Han skal nok få det hyggeligt. Han har heldigvis en masse fætre og onkler han kan henvende sig til hvis tøserne bliver for stride mod ham, fortæller Tina i opslaget.

Det var Tina, der i august fødte lille Freja. Men Isabels drøm om at bære et barn blev aldrig slukket, og derfor fortsatte hun i fertilitetsbehandling. Og det har altså givet pote, selv om det har været en hård rejse.

Isabel har nemlig været hårdt plaget af kvalme.

Kvalmen begyndte allerede, inden hun testede positiv, og generne har været så voldsomme, at hun har gået på kvalmeklinikken på Kolding sygehus.

Datteren Freja kom til verden søndag 27. august ved kejsersnit og fik hurtigt kælenavnet "verdens dejligste pige" af parret.

Tina og Isabel blev kendt i DR-programmet "Fede Forhold", hvor Isabel i sidste afsnit faldt på knæ og friede til Tina, der straks sagde ja. Parret blev gift i juni sidste år.

Sponsoreret indhold