Reality4. oktober 2022

Birgitte fra “Luksusfælden”: Afhængig af Candy Crush

Især mobilspillet Candy Crush har kostet en del penge for en af aftenens deltagere i “Luksusfælden”
For at kunne vise dig denne video, beder vi dig acceptere marketing og statistik cookies.
Se teaseren for aftenens afsnit af "Luksusfælden"
 Video: Viaplay Group

Eksperterne Kenneth og Carsten er taget til Vejle i aftenens afsnit i “Luksusfælden” for at hjælpe parret Birgitte og Daniel med deres økonomi.

Mens køkkenet bugner af diverse maskiner til madlavning, bruges pengene i stedet på take away, samtidigmed med 32-årige Birgitte er sygemeldt med en fødselsdepression, hun fik som følge af graviditeten med deres fireårige datter Ellen, hvilket ikke ligefrem motiverer kæresten Daniel.

- Han siger, han synes, vi sidder og rådner op herhjemme, fordi vi ikke har råd til noget, fortæller Birgitte.

Spilafhængig

Og en af grundende til, at det kniber med pengene, er, at meget af Birgittes tid bruges foran skærmen, hvor slikspillet Candy Crush bliver spillet flittigt.

Faktisk kan eksperterne fortælle hende, at hun på et år har brugt mere end 21.000 kroner på spillet. Og i måneden op til eksperterne kom på besøg er beløbet røget helt op på svimlende 5230 kroner.

Candy Crush er sjovt, men om det er 21.705 kroners sjovt mener eksperterne ikke.
Candy Crush er sjovt, men om det er 21.705 kroners sjovt mener eksperterne ikke.
 Foto: Viaplay Group

En udgift som især 38-årige Daniel bliver forbløffet over, da han har en drøm om, de er gældfrie, inden han fylder 40.

Manglende betaling

Mens pengene fosser ud til det farverige spil, mangler der dog betaling til datterens daginstitution, samtidig med Birgitte har optaget 10 lån uden Daniels viden.

Derudover har familien en bil, hvis mest kørte distance er under fire kilometer, og kontanterne fosser ud fra kontoen og gælden er flere hundredtusinder.

Hvordan det går familien, kan du se i aften klokken 20 på Tv3 eller allerede nu på Viaplay.

Sponsoreret indhold