Reality30. juni 2020

”Big Brother”-Michella jubler: Er endelig blevet biologisk mor

Selvom den 33-årige Michella Evers har haft stor succes med alverdens danske realityprogrammer, så er det er først nu, at hendes største ønske er gået i opfyldelse. Hun er nemlig blevet biologisk mor på trods af sygdom
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/michella_evers_-_janus_nielsen-min.jpg
 Foto: Janus Nielsen

Danskerne stiftede første gang bekendtskab med den 33-årige Michella Evers tilbage i 2012, da hun deltog i den sjette sæson af tv-hittet ”Big Brother”.

Siden har vi også stødt på hende i programmer som ”Singleliv” og ”All Together Now”, men trods en relativ god succes som realitydeltager, så er det alligevel først nu, at hun får sit allerstørste ønske opfyldt.

For hun og hustruen, Jurstinne Duissara Evers blev nemlig i søndags mødre til en velskabt lille søn.

Det skriver hun på Facebook.

- Han vejer 2974 kg og er 53 cm lang. Det har været nogle lange dage, men det er det hele værd. 1 stk. lykkelig Mammi (der var for sej til at føde) og et stk. lykkelig Mor, der endelig fik sit største ønske opfyldt, skriver Michella.

Michellas hustru, 45-årige Jurstinne, bar Michellas æg, som var blevet befrugtet med sæd fra en åben donor, hvorfor Michella skal kaldes ”mor” og Jurstinne skal kaldes ”mammi”.

Det fortæller hun til Realityportalen.

Jurstinne har i forvejen to andre børn, Moowgliie, der er hendes biologiske søn, og Willow som hendes ekskæreste har født.

De kalder hendes også mammi, hvorfor det var helt naturligt for parret at fortsætte med den titel for den lille ny.

Michella har også selv sønnen Tristan fra et tidligere forhold, men som hun desværre ikke længere ser, da hendes ekskæreste var den fødende og derfor fik den fulde forældremyndighed.

Derfor er fødslen af den lille ny, Memphis Duissara Evers også noget helt særligt for Michella.

For selvom hun fortsat ikke var den fødende kvinde, så er det hendes biologiske barn, som hun ellers troede ikke ville være muligt for hende at få, da hun tilbage i 2017 blev diagnosticeret med sclerose.

- Da jeg desværre er for syg til selv at være gravid, har vi været så privilegeret, at Jurstinne har fået lov til at bære et af mine æg. Så selvom jeg aldrig troede, jeg ville få et biologisk barn, har stjernerne fundet sin vej ned i vores liv og givet os dette mirakel, skrev hun på Facebook, da hun annoncerede graviditeten.

Sponsoreret indhold